Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
_________ ______________________ _________________________ I 30 LUFTENS TEMPERATUR. ______________________ af Aaret, og desto større bliver Lufttemperaturens aarlige Am- plitude. 170. I de kolde Zoners Mørketid er der kun Udstraaling og ingen Opvarmning, og Temperaturen synker, indtil en Tid efterat Solen igjen er kommet over Horizonten. Dette sker senere og senere, jo nærmere et Sted ligger Polen. I de Polerne nærmest liggende Egne varer Mørketiden saa længe, at det er først heni- mod eller i Marts Maaned, at Temperaturen naar sit laveste og begynder at stige. 171. De Tidspunkter, da Lufttemperaturen er lavest og da den er høiest, og Amplitudens Størrelse er forskjellig, ikke alene eftersom et Sted ligger nærmere eller fjernere fra Ækvator eller Polerne, men ogsaa eftersom det ligger ved Havet eller inde i Fastlandene. Hvorledes det forholder sig med Størrelsen af Luft- temperaturens aarlige Amplitude paa de forskjellige Steder af Jorden, ser vi bedst paa Kartet Fig. 35. 172. Med Hensyn til Kartet Fig. 35 og lignende senere Karter er at bemerke, at Karterne er tegnede i den saakaldte Mercators Projektion eller har det samme Slags Gradnet, som Sjøkarterne i Almindelighed har. Ved dette Slags Gradnet har man den Fordel, at man faar hele Jordens Overflade, med Und- tagelse af de Polerne nærmest liggende Egne, i Sammenhæng paa et firkantet Blad. Saavel Meridianer som Paralleler er rette Linjer, der skjærer hverandre under rette Vinkler, ligesom i Virke- ligheden paa Jordkloden. Alle Retninger, Nord, Syd, Øst, Vest, er saalecles lette at finde. Men medens paa Jordkloden Meridia- nerne fra Ækvator af løber sammen mod Polerne, løber de paa Sjøkartet parallele. Da de mindste Dele paa Kartet er ligedan- nede med de tilsvarende paa Jordkuglen, bliver paa Kartet Maale- stokken større og større, efterhvert som man kommer fra Ækvator nordover og sydover. Kartets Parallelgrader fjerner sig fra hver- andre i samme Forhold, som Meridianernes Afstand udvides med voxende Bredde. Ved 60 Graders Bredde er Maalestokken dob- belt saa stor som ved Ækvator, og i Polaregnene flere og mange Gange større. En Sammenligning med en Globus viser bedst Forskj ellen.