Meteorologi

 LUFTENS TEMPERATUR. 147 tallet for hver 10 Længdegrad paa samme Breddeparallel . Den følgende Tabel viser disse Middeltemperaturer for en Række Breddegrader. Nordlige Halvkugle. Sydlige Halvkugle. Bredde, Januar. Juli. Aar. Januar. Juli. Aar. 0 0 0 0 0 0 0 90 — 37.0 0.0 —19.0 » » » 80 — 32.8 2.4 —17.0 » » » 70 — 26.1 6.8 —10.2 » » | - 9.6) 65 — 22.8 12.0 — 4.3 0.6 —5.7 — 3-0 60 —16.0 14.1 — 0.8 2.2 —2.9 — 0.7 50 — 7.2 18.1 5.6 8.1 3.2 5-9 40 3.9 23.8 14.0 16.1 9.7 il.8 30 13.9 27.4 20.3 22.6 15.3 18.5 20 21.7 28.1 25.7 25.5 20.5 22.7 IO 25.7 26.7 26.4 25.9 24.0 25-0 0 26.2 25.5 25.9 26.2 25.5 25-9 Paa lavere Bredder er Aarets Middeltemperatur høiere paa den nordlige Halvkugle end paa den sydlige. Paa høiere Bredder er det modsatte Tilfældet. Den høieste Varmegrad falder paa den nordlige Halvkugle, omtrent io° nordenfor Ækvator. Middel- temperaturen for hele Atmosfæren, det vil sige Middeltallet af alle Maaneders Middeltemperatur for alle Steder paa Jorden regner man til i/.°4 for Juli og til I2.°8 for Januar. Denne Beregning er selvfølgelig noget usikker, da man ikke kjender Temperaturen i de antarktiske Egne. Det nævnte Resultat kommer deraf, at den nordlige Halvkugle har en varmere Sommer (Juli 22.°$) end den sydlige (Januar 17.°$), medens den sydlige Halvkugles Vinter- temperatur (i2.°4) er næsten ligesaa meget høiere end den nord- liges (8.°o). Dette har igjen sin Grund deri, at den nordlige Halvkugle har mere Fastland og mindre Hav, den sydlige mere Hav og mindre Fastland. Sommersolen opvarmer Fastlandet paa den nordlige Halvkugle sterkt, men paa den sydlige Halvkugle forbruges en stor Del af Sommervarmen til at fordunste Havvand og til at smelte Is i de antarktiske Egne uden at komme Luftens