Meteorologi

148 LUFTENS TEMPERATUR. Temperatur tilgode. Vistnok gjør den sterke Udstraaling fra Landmasserne paa den nordlige Halvkugle om Vinteren denne koldere end paa den sydlige Halvkugle, men dette Underskud af Varme er kun lidet mindre end den nordlige Halvkugles Sommer- Overskud over den sydliges, saa at begge Halvkuglers aarlige Middeltemperatur bliver næsten den samme, omtrent 15 °. 191. Termisk Anomali. Sammenligner man et Steds — til Havfladen reducerede — Normaltemperatur med den for samme Tid gjældende Middeltemperatur for den Breddegrad, paa hvilken Stedet ligger, faar man en Forestilling om og et Maal for, hvor- meget et Steds Lufttemperatur er høiere eller lavere, end man efter dets geografiske Bredde skulde vente. Forskjellen mellem Stedets Temperatur og Breddegradens Temperatur kalder man Stedets termiske Anomali eller Varme-Afvigelse. Den be- tegnes som positiv, naar Stedets Temperatur er høiere, som nega- tiv, naar Stedets Temperatur er lavere end Breddegradens. F. Ex. Kristiania ligger under den 60. Breddegrad. Vi har føl- gende Temperaturer (ved Havfladen): Januar. Juli. Aar. Kristiania .... — 4.°$ I/.°2 5-°6 Den 60. Breddegrad — i6.°o I4.°I — o.°8 Termisk Anomali . 11.°/ + 3-°i + 6.°4 Werchojansk i det østlige Sibirien ligger paa 67° 34'Bredde. Stedet er bekjendt for sin strenge Vinterkulde: Januar. Juli. Aar. Werchojansk . - 5°-°8 i5.°6 — i6.° 7 67° 34z . . . . — 24-°5 IO.°O — 7.°o Termisk Anomali - 26.°3 4-5-°6 — 9°7 192. Trækker man paa Kartet Linier gjennem de Steder, som har samme termisk Anomali, faar man en Oversigt over Opvarmningens og Af kj ølingens Fordeling overjorden. Saadanne Linier kaldes Isametraler. Paa Karterne Fig. 37 og Fig. 39 gaar de som Kamme tegnede Linjer gjennem de Steder, hvor den termiske Anomali er o°, eller de viser Grændsen mellem de Steder, som har positiv Anomali, og de, som har negativ Anomali.