Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
LUFTENS TEMPERATUR. 149 Tænderne peger mod de varmere Strøg med positiv Anomali. Paa den nordlige Halvkugle har vi Varmeoverskud der, hvor Isotermerne bøier sig op mod Nord, og Varmeunderskud der, hvor de bøier sig ned mod Ækvator. Paa den sydlige Halvkugle er Nul-Isametralens Løb mindre sikkert bestemt end paa den nordlige. En Bøining af Isotermerne mod Syd betegner her Op- varmning, mod Nord Afkjøling. 193. Af Kartet Fig. 37 ser man, at i Januar findes positiv JXnomali eller Varmeoverskud over Nord-Atlanterhavet og Europa, det nordlige Stillehav, det østlige Sydamerika, Sydafrika, en Del af det Indiske Hav og Australien. Derimod hersker negativ Anomali eller Varmeunderskud over saagodtsom hele Asien og Nordamerika undtagen Vestkysten, over Grønland, en stor Del af Stillehavet med den vestlige og nordlige Del af Sydamerika, den østlige Del af Syd-Atlanterhavet, det nordlige Afrika og den sydligste Del af det Indiske Hav. 194. Af Kartet Fig. 39 ser man, at i Juli er Forholdet i det store taget omvendt. Positiv termisk Anomali findes over Spidsbergen, Europas Fastland, næsten hele Asien, Afrika und- tagen en smal Rand af Vestkysten, det sydlige Indiske Hav, det sydlige Stillehav, det vestlige Nordamerika og det nordlige Sydamerika. Negativ Anomali har Nord-Atlanterhavet, Grønland og det østlige Nordamerika, den østlige Del af Syd-Atlanterhavet, den sydligste Del af det Indiske Hav, Australien med Nyzeeland, det nordlige Stillehav og det vestlige Sydamerika med Havet udenfor. 195. Hovedaarsagen til denne Fordeling finder vi i Solens forskjellige Virkning paa Landjorden og paa Havet. Naar den nordlige Halvkugle har Vinter, afkjøles dens Fastlande sterkere end Havet. Paa samme Tid har den sydlige Halvkugle Sommer, og dens Fastlande opvarmes sterkere end Havene. Naar den nordlige Halvkugle har Sommer, opvarmes dens store Fastlande sterkt, medens Havets Opvarmning bliver svagere. Paa samme Tid fremkalder den sydlige Halvkugles Vinter en Afkjøling af dens Fastlande i Modsætning til Havet. 196. I Januar gaar den termiske Anomali op til —25 0 og derover udenfor Norges Vestkyst. De yderste Øer i Lofoten (Røst)