Meteorologi

VANDDAMPENE I LUFTEN. 153 Maalinger med samme Slags Fordunstningsmaaler som i Nukuss, kun 2 mm. i en Junidag. 200. Fordunstningens Størrelse har en daglig og en aarlig Periode, der følger Lufttemperaturens. 201. Atmosfæren faar saaledes sine Vandampe nedenfra, ligesom den faar sin Varme nedenfra. Naar Dampene udvikles ved Fordunstningen, stræber de med sin Udvidelseskraft at udbrede sig over Jorden som en egen Dunstkreds og fylde Rummet paa samme Maade som den atmosfæriske Luft. Dersom der ingen Hindringer var imod Dampenes frie Udbredelse, eller dersom Luften og Vanddampene kunde komme i Ro, vilde begge gjen- sidig gjennemtrænge hinanden; den enes Dele vilde ordne sig, som om den anden ikke var tilstede, og man vilde faa to af hinanden uafhængige Atmosfærer, en bestaaende af atmosfærisk Luft og en bestaaende afVanddamp. Dampene vilde ikke trykke paa Luften og Luften ikke paa Vanddampene. Begge Atmosfærer vilde være tættest i det nederste Lag og blive mindre tætte jo høiere op. Men nu gjør Luften nogen Modstand mod Dampenes Gjennemtrængen, saa at deres Udbredelse foregaar langsommere, og desuden kommer Luftkredsen aldrig i saadan Ro, at den til- lader Vanddampene at ordne sig saaledes, som de vilde gjøre, om Ligevægt skulde finde Sted. Damp-Atmosfæren bliver derfor aldrig uafhængig af Luften eller Luften ganske uafhængig af Damp-Atmosfæren. Naar Dampene udvikler sig raskt, vil de kun for en Del gjennemtrænge Luften, medens de for en Del trykker paa Luften og jager den tilside. Naar Luften er i Be- vægelse, føres Vanddampene med den paa samme Maade som Røgen eller andre lette Gjenstande seiier i Luften. Ved Vand- dampenes Fortætning til Nedbør, som Taage, Regn, Sne, træder Vanddampene ud af Atmosfæren som en Del af dennes luftfor- mige Bestanddele. 202. Vanddampenes Mængde eller Tryk, Damptrykket (76) saavelsom den relative Fugtighed har ligesom Luftens Temperatur sin daglige og sin aarlige Periode. 203. Den daglige Periode i Vanddampenes Tryk. Dennes Gang sees af Fig. 40. Denne er tegnet paa lignende