Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VANDDAMPENE I LUFTEN. 155 204. Saaledes som Perioden er i Bergen, finder man den i Kystegnene og paa Havet i de tempererede og kolde Zoner samt i større Høider over Havet. Paa Havet er Amplituden gjennem- snitlig 1 mm. I det arktiske Polhav er den, efter Observationerne fra Framfærden, om Sommeren kun 0.13 mm. Paa Indlandsstationer og tropiske Kyststationer er Perioden som i Kristiania med et Minimum paa den varme Tid af Døgnet. I Nertschinsk i Øst-Sibirien falder i Juli Hovedmaximum Kl. 11 a. m. med 12.6 mm., et Dagminimum Kl. 6 p. m. med 12.0 mm., et andet Maximum Kl. 73/2 p. m. med 12.1 mm. og Hoved- minimum Kl. 4 a. m. med 9.7 mm. Amplituden er 2.9 mm. I Batavia, 6° sydi. Bredde paa Javas Nordkyst, er Damptrykket i Gjennemsnit for hele Aaret mindst Kl. 6 a. m. ved Solopgang, da det er 19.7 mm.; det stiger til 20.8 mm. Kl. 9 a. m., falder derpaa til 20.5 mm. Kl. 11 a. m., stiger igjen til 21.2 mm. Kl. 7 p. m. og synker derpaa til Morgenminimum. 205. Damptrykkets daglige Periode følger saaledes idet- heletaget Lufttemperaturens. Naar Lufttemperaturen stiger, for- dunster Vandet fra Jordoverfladen raskere og raskere, og Damp- mængden i Atmosfæren stiger. Naar Temperaturen synker, tager ogsaa Fordunstningen af, og der tilføres Atmosfæren mindre Vanddamp- Men der foregaar Fordunstning hele Døgnet igjennem og tilføres de nedre Luftlag saaledes stadig nye Mængder af Vanddampe. Lufttemperaturen synker om Eftermiddagen og Natten paa Grund af Varmens Udstraaling. Naar Damptrykket aftager paa samme Tid, maa Aarsagen hertil være, at Vand- dampene som saadanne træder ud af Atmosfæren. Dette ved vi kan ske, naar Dampene paa Grund af Luftens Afkjøling under Dugpunktet fortættes til Skyer, Regn, Sne, Taage. Dette Spørgs- maal er ikke klart udredet. Det synes, sotn om Jordoverfladen, baade den faste og den flydende, fortætter Vanddampe, naar dens Temperatur synker under Udstraalingen af dens Varme mod Himmelrummet. Men Dugpunktet naaes ikke i de Lag af Luften, hvor vore Fugtighedsmaalere staar, thi her gaar, som vi neden- for skal se, den relative Fugtighed ikke helt ned til 100 Procent om Natten i den daglige Periode. Paa den faste Jordoverflade