Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I 56 VANDDAMPENE I LUFTEN.
kan Afkjølingen fremkalde Taage, Dug og Rim, naar Tempera-
turen synker under Dugpunktet.
206. Den ejendommelige Synken af Damptrykket i den
varme Aarstid og i de tropiske Egne> som finder Sted paa den
varmeste Tid af Dagen, forklares ved de op- og nedstigende
Luftstrømme, som vi ovenfor (139) har lært at kjende. Naar
disse Konvektionsstrømme under Solens Virkning paa Jordover-
fladen bliver sterke, river de opstigende Strømme Vanddampene
hurtigere med sig, end de udvikles ved Fordunstningen, paa
samme Tid som de nedstigende Strømme bringer tørrere Luft
ned til de nederste Luftlag. Disse Virkninger bliver saa kraftige,
at Damtrykket gaar ned til et sekundært Minimum paa den var-
meste Tid af Dagen. De Dampe, som føres opad af den op-
stigende Luftstrøm, bringer de høiere liggende Luftlag til at faa
sit Damptryk op til et Maximum paa samme Tid. I den kolde
Tid af Aaret og ved Kysterne og paa Havet er Opvarmningen
af Jordoverfladen ikke saa sterk, at den kan fremkalde opstigende
Strømme kraftige nok til at forringe Damptrykket midt paa Dagen.
207. Den aarlige Periode i Vanddampenes Tryk.
Denne ligner meget Lufttemperaturens aarlige Periode. Som
Exempler har vi valgt Bergen (B) og Kristiania ((7) (Fig. 41).
Det mindste Damptryk falder i den sidste Del af Vinteren, det
største i Juli til August. Paa Havet og ved Kysterne falder