Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
I 56 VANDDAMPENE I LUFTEN. kan Afkjølingen fremkalde Taage, Dug og Rim, naar Tempera- turen synker under Dugpunktet. 206. Den ejendommelige Synken af Damptrykket i den varme Aarstid og i de tropiske Egne> som finder Sted paa den varmeste Tid af Dagen, forklares ved de op- og nedstigende Luftstrømme, som vi ovenfor (139) har lært at kjende. Naar disse Konvektionsstrømme under Solens Virkning paa Jordover- fladen bliver sterke, river de opstigende Strømme Vanddampene hurtigere med sig, end de udvikles ved Fordunstningen, paa samme Tid som de nedstigende Strømme bringer tørrere Luft ned til de nederste Luftlag. Disse Virkninger bliver saa kraftige, at Damtrykket gaar ned til et sekundært Minimum paa den var- meste Tid af Dagen. De Dampe, som føres opad af den op- stigende Luftstrøm, bringer de høiere liggende Luftlag til at faa sit Damptryk op til et Maximum paa samme Tid. I den kolde Tid af Aaret og ved Kysterne og paa Havet er Opvarmningen af Jordoverfladen ikke saa sterk, at den kan fremkalde opstigende Strømme kraftige nok til at forringe Damptrykket midt paa Dagen. 207. Den aarlige Periode i Vanddampenes Tryk. Denne ligner meget Lufttemperaturens aarlige Periode. Som Exempler har vi valgt Bergen (B) og Kristiania ((7) (Fig. 41). Det mindste Damptryk falder i den sidste Del af Vinteren, det største i Juli til August. Paa Havet og ved Kysterne falder