Meteorologi

SYVENDE KAPITEL. Vind. 241. Vind er Luftens Bevægelse langs Jordoverfladen. Da Luften, naar den er i Bevægelse, maa gaa af Veien for tættere Legemer, bliver Vindens Retning og Styrke i høi Grad afhængig af Jordoverfladens Form. Over den faste Jord maa Vinden følge dennes Uregelmæssigheder. I en Gade, i en trang Dal, over en trang Fjord vil den i Regelen blæse langs disse, den ene Vei eller den anden, opover Dalen eller nedover Dalen, indover Fjor- den eller udover Fjorden. Paa trange Steder kan Luftstrømmen knibes ind og derved voxe i Hastighed og Styrke. Paa Sletten blæser Vinden jevnere end over Berglandet og paa Havet endnu jevnere. Jevnest blæser den i de høiere frie Luftlag. Over Berg- landet, der hindrer Luftens Bevægelse mest, er Vindhastigheden gjennemsnitlig mindre end over Slettelandet, over Slettelandet mindre end over Havet og over Havet mindre end i den frie Atmosfære. Forresten er, som vi skal se, Vindens Retning og Styrke beroende paa Lufttrykkets Fordeling i Niveaufladen. I Norge er Middel-Vindstyrken for Aaret paa den yderste Kystrand 2.5 (Hastighed 9 Meter i Sekundet), men i Kristiania kun 0.9 (2 m. pr. Sek.) og i det Indre af det sydlige Norge kun 0.5 (i m. pr. Sek.). I Berlin, der ligger paa Sletten, er Aarets Middel- Vindhastighed 5 m. pr. Sek. I Yarmouth, paa Østkysten af England, hvor Landet er ganske fladt langt indover fra Kysten, har Østenvinden, der kommer fra Nordsjøen, en dobbelt saa stor