Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIND.J83_______________
Strømme fører Luft med større Hastighed ned til Jorden og
bevirker saaledes en større Vindhastighed i de lavere Luftlag om
Dagen, især paa den Tid, da de op- og nedstigende Strømme er
livligst. Dette Spil rækker ikke høiere op end omkring 100
Meter over Jorden. Om Natten, naar Konvektionsstrømmene op-
hører, vil de høiere Luftlag have den dem tilhørende større
Hastighed, medens de lavere lider Forsinkelse ved Jordoverfladens
Modstand mod Bevægelsen. Paa Havet er de op- og nedstigende
Luftstrømme ikke saa kraftige og Forskjellen mellem Vindhastig-
heden i de nedre og øvre Luftlag ikke saa stor som over Land-
jorden, derfor kommer Vindstyrkens daglige Periode her ikke
tydelig frem. En stor Amplitude af Lufttemperaturens daglige
Periode er gunstig for en stor Amplitude af Vindstyrkens. Klar-
veir og sterkt vexlende Solhøide i Døgnets Løb ledsages af liv-
ligere op- og nedstigende Strømme og en sterkere Vexel af Vind-
styrken end overskyet og koldere Veir.
Sjø- og Landbrisen giver Maxima af Vindstyrke om Efter-
middagen og Natten, Minima Morgen og Aften.
245. For at faa en Oversigt over, hvor ofte Vinden paa
et Sted blæser fra de forskjellige Kanter eller de enkelte Vind-
retningers Hyppighed til forskjellige Tider af Aaret, tæller man
efter Observationerne fra Stedet op, hvormange Gange Vinden i
en Maaned har blæst i de forskjellige Retninger. Har man f. Ex.
noteret Vindens Retning 3 Gange om Dagen, som paa de norske
Stationer, faar man ved Optællingen en Tabel som omstaaende.
Ser man paa Tallene i denne Tabel, saa finder man, at
Mellemstregerne (93) ikke er noterede saa mange Gange som
Hovedstregerne. Dette er almindelig Tilfældet, hvorfor man gjerne
reducerer Vindenes Hyppighed til de 8 Hovedstreger paa følgende
Maade. Man tager Halvparten af hvert af de Tal, der hører til
Mellemstregerne og lægger til Tallet for den Hovedstreg, som
ligger imellem. F. Ex. SSE har Tallet 2, SSW har Tallet 7.
Halvparten af 2 er 1, Halvparten af 7 er 3.5, 1 + 3-5 er 4-5,
hvilket, tillagt Tallet for S eller 14, giver 14 + 4-5 eller 18.5
for S. Eller, hvad der kommer ud paa. det samme, man tager
Summen af Tallene for 2 Mellemstreger, der ligger paa hver sin