Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VIND.J83_______________ Strømme fører Luft med større Hastighed ned til Jorden og bevirker saaledes en større Vindhastighed i de lavere Luftlag om Dagen, især paa den Tid, da de op- og nedstigende Strømme er livligst. Dette Spil rækker ikke høiere op end omkring 100 Meter over Jorden. Om Natten, naar Konvektionsstrømmene op- hører, vil de høiere Luftlag have den dem tilhørende større Hastighed, medens de lavere lider Forsinkelse ved Jordoverfladens Modstand mod Bevægelsen. Paa Havet er de op- og nedstigende Luftstrømme ikke saa kraftige og Forskjellen mellem Vindhastig- heden i de nedre og øvre Luftlag ikke saa stor som over Land- jorden, derfor kommer Vindstyrkens daglige Periode her ikke tydelig frem. En stor Amplitude af Lufttemperaturens daglige Periode er gunstig for en stor Amplitude af Vindstyrkens. Klar- veir og sterkt vexlende Solhøide i Døgnets Løb ledsages af liv- ligere op- og nedstigende Strømme og en sterkere Vexel af Vind- styrken end overskyet og koldere Veir. Sjø- og Landbrisen giver Maxima af Vindstyrke om Efter- middagen og Natten, Minima Morgen og Aften. 245. For at faa en Oversigt over, hvor ofte Vinden paa et Sted blæser fra de forskjellige Kanter eller de enkelte Vind- retningers Hyppighed til forskjellige Tider af Aaret, tæller man efter Observationerne fra Stedet op, hvormange Gange Vinden i en Maaned har blæst i de forskjellige Retninger. Har man f. Ex. noteret Vindens Retning 3 Gange om Dagen, som paa de norske Stationer, faar man ved Optællingen en Tabel som omstaaende. Ser man paa Tallene i denne Tabel, saa finder man, at Mellemstregerne (93) ikke er noterede saa mange Gange som Hovedstregerne. Dette er almindelig Tilfældet, hvorfor man gjerne reducerer Vindenes Hyppighed til de 8 Hovedstreger paa følgende Maade. Man tager Halvparten af hvert af de Tal, der hører til Mellemstregerne og lægger til Tallet for den Hovedstreg, som ligger imellem. F. Ex. SSE har Tallet 2, SSW har Tallet 7. Halvparten af 2 er 1, Halvparten af 7 er 3.5, 1 + 3-5 er 4-5, hvilket, tillagt Tallet for S eller 14, giver 14 + 4-5 eller 18.5 for S. Eller, hvad der kommer ud paa. det samme, man tager Summen af Tallene for 2 Mellemstreger, der ligger paa hver sin