Meteorologi

igo VIND. der synes igjen østlige Vinde af mindre Styrke at være frem- herskende. 253. I Stille li avet finder vi i Januar et Stillebelte i den østlige Del noget nordenfor Ækvator, i den vestlige Del ved Ækvator, men mindre fremtrædende. Paa Nordsiden af dette Belte finder vi Nordost-Passaten indtil Krebsens Vendecirkel. Paa Sydsiden, i den østlige Del af Havet, Sydost-Passaten, medens i den midterste Del de fremherskende Vinde er østlige og i den vestlige Del nordlige, østenfor Ny Guinea, og østlige østenfor Australien. Nordenfor Nordost-Passaten har vi først Krebsens Vendecirkels stille Belte paa noget under 30“Bredde, og dernæst til Bredden af Aleuterne nordvestlige Vinde i den vestlige Del af Havet, vestlige i den midterste Del og sydvestlige til sydlige henimod Amerika. Endnu længere Nord, i det Kamtschatske Hav, Beringshavet og Alaska, er de herskende Vinde nordlige, nordostlige og østlige. I den sydligste Del af Stillehavet gjen- finder vi de brave Vestenvinde. 254. I det Indiske Hav blæser nordenfor Ækvator Nordost-Monsunen (248). Den fortsættes, idet den gaar over Ækvator, som en nordlig, nordvestlig og til Slut vestlig Vind, der under 100 sydlig Bredde blæser fra det Arabiske Hav hen mod Sundaøerne under Navn af Vest-Monsunen. Sønden- for denne har vi et Stillebelte, og i den øvrige Del af det sydlige Indiske Hav blæser en regelmæssig Sydost-Passat, som henimod Madagaskar bliver mere østlig. Mellem Sydafrika og Sydaustralien, nærmest det sidste Land, er et til Krebsens Vendecirkels Stillebelte svarende Strøg, og paa høiere sydlige Bredder har vi igjen de brave Vestenvinde. 255. I Europa er i Januar sydvestlige Vinde fremher- skende. Undtagelse herfra gjør Middelhavslandene, som har nord- vestlige, nordlige og nordostlige Vinde, og det norske Østland, som har nordlige og nordostlige Vinde. Det nordvestlige Asien har sydvestlige Vinde, det nordost- ligste Asien nordostlige, Østasien nordlige til nordvestlige, Syd- asien nordostlige (Nordost-Monsunen) og Sydvest-Sibirien tildels østlige.