Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VIND. 197 større, jo høiere Bredden er, og at den gjør sig lidet gjældende i Nærheden af Ækvator. Foruden Afbøiningen ved Jordrotationen virker ogsaa Centrifugalkraften (10) til at afbøie Luftstrømmenes Retning, naar Bevægelsen foregaar i en krum Linie. Centrifugal- kraften virker altid i den Retning, som gaar fra Banens hule mod dens hvælvede Side. Jo sterkere Lufttrykket aftager langs Gradienten fra det høiere mod det lavere Lufttryk, desto sterkere er Overtrykket eller Gra- dientens Størrelse, og desto større bliver Luftens Hastighed. Jo større Gradienten er, jo sterkere Lufttrykket forandrer sig paa en vis Afstand, desto kortere bliver Afstanden mellem de Steder, hvor Lufttrykket forandrer sig et vist Antal Millimeter, eller desto tættere ligger Isobarerne. Og omvendt, jo svagere Gradienten er, desto længere ligger Isobarerne fra hverandre. Regelen er den anden Del af den bariske Vindlov. Som Beviser har vi f. Ex. de brave Vestenvinde med tætte Isobarer og stor Vindstyrke, Passaterne med smaa Gradienter og middels Vindstyrke og Strø- gene nærmest Lufttrykkets Maxima og Minima med meget svage Gradienter og meget ringe Vindstyrke. Vi skal senere studere alle disse Forhold nøiere i Kapitel 9 om den bariske Vindlov. 263. Naar vi nu betragter Karterne Fig. 47 og Fig. 48 og ser, hvorledes de herskende Vindes Retning hænger sammen med Lufttrykkets Fordeling, kan vi ogsaa. forstaa, hvorledes de kon- stante, periodiske og fremherskende Vinde forandrer sig med Aarstiderne. Iagttagelserne i de tropiske Egne viser, at Luft- trykkets Fordeling her er i Regelen meget lidet foranderligt i Aarets Løb, og vi ser de her blæsende Vinde, Passaterne, i det store optræde som konstante Vinde. Kun ved deres Ydergrændsei er der visse Forandringer. I Atlanterhavet og Stillehavet flytter det ækvatoriale Stillebelte sig lidt i Aarets Løb og med det Passaternes Ækvatorialgrændse. Stillebeltet ligget" nordligst i August, i Atlanterhavet paa 100 til 12 0 nordi. Bredde, og sydligst i Februar, paa 1 0 til 2 0 nordi. Bredde. Det ligger saaledes altid nordenfor Ækvator. I Sommermaanederne gaar Sydost-Passaten over Ækvator, men bøier sig, naar den er kommen over paa den