Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIND.
197
større, jo høiere Bredden er, og at den gjør sig lidet gjældende
i Nærheden af Ækvator. Foruden Afbøiningen ved Jordrotationen
virker ogsaa Centrifugalkraften (10) til at afbøie Luftstrømmenes
Retning, naar Bevægelsen foregaar i en krum Linie. Centrifugal-
kraften virker altid i den Retning, som gaar fra Banens hule mod
dens hvælvede Side.
Jo sterkere Lufttrykket aftager langs Gradienten fra det høiere
mod det lavere Lufttryk, desto sterkere er Overtrykket eller Gra-
dientens Størrelse, og desto større bliver Luftens Hastighed. Jo
større Gradienten er, jo sterkere Lufttrykket forandrer sig paa en
vis Afstand, desto kortere bliver Afstanden mellem de Steder,
hvor Lufttrykket forandrer sig et vist Antal Millimeter, eller desto
tættere ligger Isobarerne. Og omvendt, jo svagere Gradienten
er, desto længere ligger Isobarerne fra hverandre. Regelen er den
anden Del af den bariske Vindlov. Som Beviser har vi f. Ex.
de brave Vestenvinde med tætte Isobarer og stor Vindstyrke,
Passaterne med smaa Gradienter og middels Vindstyrke og Strø-
gene nærmest Lufttrykkets Maxima og Minima med meget svage
Gradienter og meget ringe Vindstyrke.
Vi skal senere studere alle disse Forhold nøiere i Kapitel 9
om den bariske Vindlov.
263. Naar vi nu betragter Karterne Fig. 47 og Fig. 48 og
ser, hvorledes de herskende Vindes Retning hænger sammen med
Lufttrykkets Fordeling, kan vi ogsaa. forstaa, hvorledes de kon-
stante, periodiske og fremherskende Vinde forandrer sig med
Aarstiderne. Iagttagelserne i de tropiske Egne viser, at Luft-
trykkets Fordeling her er i Regelen meget lidet foranderligt i
Aarets Løb, og vi ser de her blæsende Vinde, Passaterne, i det
store optræde som konstante Vinde. Kun ved deres Ydergrændsei
er der visse Forandringer. I Atlanterhavet og Stillehavet flytter
det ækvatoriale Stillebelte sig lidt i Aarets Løb og med det
Passaternes Ækvatorialgrændse. Stillebeltet ligget" nordligst i
August, i Atlanterhavet paa 100 til 12 0 nordi. Bredde, og sydligst
i Februar, paa 1 0 til 2 0 nordi. Bredde. Det ligger saaledes altid
nordenfor Ækvator. I Sommermaanederne gaar Sydost-Passaten
over Ækvator, men bøier sig, naar den er kommen over paa den