Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ig6
VIND.
262. I et U-formet Rør, eller hvad man i Fysiken kalder
kommunicerende Rør, stiller en Vædskes Overflade i begge Rør
sig i samme Høide, naar Vædsken er i Ligevægt eller i Ro. En
Vædskes Overflade danner, naar den er i Ligevægt, en Niveau-
flade (1). Det Tryk, som Vædsken udøver paa en underliggende
Niveauflade, er af samme Størrelse i ethvert Punkt af samme
Niveauflade. Vi kan ogsaa sige, at Ligetryksfladerne falder
sammen med Niveaufladerne.
Paa lignende Maade forholder det sig med Luften i Atmo-
sfæren. Den er i Ro, naar Lufttrykket er det samme i alle
Punkter i en Niveauflade. Er Lufttrykket i en Niveauflade høiere
paa nogle Steder end paa andre, bliver der et Overtryk, som
søger at drive Luften med den større Spændkraft henimod de
Steder, hvor Lufttrykket eller Spændkraften er mindre. Saaledes
opstaar Vind. Det er det samme, som man iagttager, naar man
trykker Luften sammen i en Blæsebælg. Derved bliver Luften
fortættet, faar en større Spændkraft eller et større Tryk, og dette
driver den ud af Bælgen imod den ydre Luft, hvis Tryk er
mindre. Man udtrykker dette ogsaa paa den Maade, at man siger,
at Luften suges af det lavere Tryk fra det høiere.
Da vi paa Isobarkarterne har Lufttrykket reduceret til Hav-
fladens Niveau, viser Isobar- og Vindkarterne, hvorledes Luftens
Bevægelse forholder sig til Lufttrykket i de nederste Luftlag.
Dette gjælder først og fremst Havet og Kysterne, mindre strengt
høiere liggende Egne.
Den lige Vei, som Luften vilde tage fra det høiere til det
lavere Lufttryk, er lodret paa Isobarerne. Denne Retning kaldes
Gradientens Retning. Gradient betyder Skraanings-Stigning
eller Fald som paa en Vei. Men denne lige Vei har vi seet, at
Luften i Regelen ikke følger. Luftstrømmen bliver afbøiet, til
Høire paa den nordlige Halvkugle, til Venstre paa den sydlige.
Her ser vi den Virkning paa et Legemes Bevægelse langs Jord-
overfladen, som vi ovenfor (16) har lært at kjende, og som skyldes
Jordens daglige Omdrejning om dens Axe. Denne Virkning er
størst ved Polerne og bliver o ved Ækvator. Vi kan deraf slutte,
at Luftstrømmenes Bestræbelse efter at afvige til Siden er desto