Meteorologi

ig6 VIND. 262. I et U-formet Rør, eller hvad man i Fysiken kalder kommunicerende Rør, stiller en Vædskes Overflade i begge Rør sig i samme Høide, naar Vædsken er i Ligevægt eller i Ro. En Vædskes Overflade danner, naar den er i Ligevægt, en Niveau- flade (1). Det Tryk, som Vædsken udøver paa en underliggende Niveauflade, er af samme Størrelse i ethvert Punkt af samme Niveauflade. Vi kan ogsaa sige, at Ligetryksfladerne falder sammen med Niveaufladerne. Paa lignende Maade forholder det sig med Luften i Atmo- sfæren. Den er i Ro, naar Lufttrykket er det samme i alle Punkter i en Niveauflade. Er Lufttrykket i en Niveauflade høiere paa nogle Steder end paa andre, bliver der et Overtryk, som søger at drive Luften med den større Spændkraft henimod de Steder, hvor Lufttrykket eller Spændkraften er mindre. Saaledes opstaar Vind. Det er det samme, som man iagttager, naar man trykker Luften sammen i en Blæsebælg. Derved bliver Luften fortættet, faar en større Spændkraft eller et større Tryk, og dette driver den ud af Bælgen imod den ydre Luft, hvis Tryk er mindre. Man udtrykker dette ogsaa paa den Maade, at man siger, at Luften suges af det lavere Tryk fra det høiere. Da vi paa Isobarkarterne har Lufttrykket reduceret til Hav- fladens Niveau, viser Isobar- og Vindkarterne, hvorledes Luftens Bevægelse forholder sig til Lufttrykket i de nederste Luftlag. Dette gjælder først og fremst Havet og Kysterne, mindre strengt høiere liggende Egne. Den lige Vei, som Luften vilde tage fra det høiere til det lavere Lufttryk, er lodret paa Isobarerne. Denne Retning kaldes Gradientens Retning. Gradient betyder Skraanings-Stigning eller Fald som paa en Vei. Men denne lige Vei har vi seet, at Luften i Regelen ikke følger. Luftstrømmen bliver afbøiet, til Høire paa den nordlige Halvkugle, til Venstre paa den sydlige. Her ser vi den Virkning paa et Legemes Bevægelse langs Jord- overfladen, som vi ovenfor (16) har lært at kjende, og som skyldes Jordens daglige Omdrejning om dens Axe. Denne Virkning er størst ved Polerne og bliver o ved Ækvator. Vi kan deraf slutte, at Luftstrømmenes Bestræbelse efter at afvige til Siden er desto