Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIND.
199
vest, over Sydost-Passaten fra Nordvest. Paa Toppen af Pico
de Teyde paa Teneriffa, i en Høide af 3 600 Meter, blæser en
stadig Vestenvind, medens der ved Havfladen, navnlig om Som-
meren, blæser en frisk Nordost. Et lignende Tilfælde har man
paa Sandwichsøerne i Stillehavet, 200 N. Br„ hvor Toppen af
den 4 194 Meter høie Vulkan Mauna Loa har Sydvestvind, medens
Foden har Nordost-Passat. Vulkansk Røg fra Kratere paa loppen
stiger leilighedsvis op og gaar mod Nordost, sænket sig og
bringes af Passaten tilbage til Vulkanøens Strender. Ved Ud-
bruddet af en Vulkan paa Øen St. Vincent i Vestindien er der
gjentagne Gange, sidst i Mai 1902, ført Aske op i den øvre
Luftstrøm, der bragte den langt østover, saa at den, da den
senere faldt ned, bragtes til det østlig for St. Vincent liggende
Barbadoes med Nordost-Passaten. Ligeledes er der faldt Aske
fra Vulkanen Coseguina i Centralamerika ned paa Jamaica, der
ligger 160 geografiske Mil Ostnordost for Coseguina. Vulkanen
Cotopaxi i Sydamerika, 10 søndenfor Ækvator i Andeskjeden,
udsender fra sit Krater, der ligger 5 600 Meter over Havet, en
Røgsøjle, der løber med den herskende Sydost-Passat, indtil den
naar en Høide af omkring 7 OOO Meter. Da vender den om og
gaar fra Nordvest mod Sydost indtil en Høide af mindst 8 700
Meter. Ved Vulkanen Merapi paa Java, 2 8co Meter høi, har
man tidligere iagttaget en Røgsøile, som hele Aaret gik fra Syd-
ost mod Nordvest, ogsaa i Januar, da Vest-Monsunen (254) er
den herskende Vind.
266. Iagttagelserne af Skyernes Bevægelse giver i Alminde-
lighed det Resultat, at Vinden i de høiere Luftlag følger desto mere
Retningen af Isobarerne ved Jordoverfladen, er mere afbøiet fra
Gradienten, jo høiere man kommer. I meget store Høider, 8 000—
10000 Meter, finder imidlertid andre Forhold Sted. I Ækvator
egnene drager de høieste Skyer mest fra Øst mod Vest. Over Passa
terne dreier deres Bevægelse sig mod Polerne (Passatskyerne, 265),
og over de tempererede Zoner driver de gjennemsmtlig fra Vest mod
Øst, og det med store Hastigheder, indtil 35 æ- pr. Sek. om Som-
meren og 54 m. pr. Sek. orn Vinteren. Dette stemmer med Luft-
trykkets Fordeling i store Høider, forsaavidt vi kjender den (240).