Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VIND. 199 vest, over Sydost-Passaten fra Nordvest. Paa Toppen af Pico de Teyde paa Teneriffa, i en Høide af 3 600 Meter, blæser en stadig Vestenvind, medens der ved Havfladen, navnlig om Som- meren, blæser en frisk Nordost. Et lignende Tilfælde har man paa Sandwichsøerne i Stillehavet, 200 N. Br„ hvor Toppen af den 4 194 Meter høie Vulkan Mauna Loa har Sydvestvind, medens Foden har Nordost-Passat. Vulkansk Røg fra Kratere paa loppen stiger leilighedsvis op og gaar mod Nordost, sænket sig og bringes af Passaten tilbage til Vulkanøens Strender. Ved Ud- bruddet af en Vulkan paa Øen St. Vincent i Vestindien er der gjentagne Gange, sidst i Mai 1902, ført Aske op i den øvre Luftstrøm, der bragte den langt østover, saa at den, da den senere faldt ned, bragtes til det østlig for St. Vincent liggende Barbadoes med Nordost-Passaten. Ligeledes er der faldt Aske fra Vulkanen Coseguina i Centralamerika ned paa Jamaica, der ligger 160 geografiske Mil Ostnordost for Coseguina. Vulkanen Cotopaxi i Sydamerika, 10 søndenfor Ækvator i Andeskjeden, udsender fra sit Krater, der ligger 5 600 Meter over Havet, en Røgsøjle, der løber med den herskende Sydost-Passat, indtil den naar en Høide af omkring 7 OOO Meter. Da vender den om og gaar fra Nordvest mod Sydost indtil en Høide af mindst 8 700 Meter. Ved Vulkanen Merapi paa Java, 2 8co Meter høi, har man tidligere iagttaget en Røgsøile, som hele Aaret gik fra Syd- ost mod Nordvest, ogsaa i Januar, da Vest-Monsunen (254) er den herskende Vind. 266. Iagttagelserne af Skyernes Bevægelse giver i Alminde- lighed det Resultat, at Vinden i de høiere Luftlag følger desto mere Retningen af Isobarerne ved Jordoverfladen, er mere afbøiet fra Gradienten, jo høiere man kommer. I meget store Høider, 8 000— 10000 Meter, finder imidlertid andre Forhold Sted. I Ækvator egnene drager de høieste Skyer mest fra Øst mod Vest. Over Passa terne dreier deres Bevægelse sig mod Polerne (Passatskyerne, 265), og over de tempererede Zoner driver de gjennemsmtlig fra Vest mod Øst, og det med store Hastigheder, indtil 35 æ- pr. Sek. om Som- meren og 54 m. pr. Sek. orn Vinteren. Dette stemmer med Luft- trykkets Fordeling i store Høider, forsaavidt vi kjender den (240).