Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
VIND
267. Kundskaben om Vindforholdene paa Verdenshavene
er af overordentlig Vigtighed for Skibsfarten, navnlig for
Seilskibsfarten. Ved at anvise Skibsførerne Ruter, der førte gjen-
nem de Strøg af Havet, hvor de gunstigste Vinde var fremher-
skende, kunde Amerikaneren Maury bidrage til at forkorte
Reisernes Varighed i ganske betydelig Grad imod tidligere Tider.
Man kommer meget hurtigere frem ved at seile i en stor Bue
med en følelig- Vind end ved at krydse mod Vinden for at følge
den korteste Afstand paa Kartet. Idetstoretaget er, som vi har
seet, Vindene i de tropiske Egne østlige, i de tempererede Zoner
vestlige. Hvad man taber i det ene Vindsystem i østlig eller
vestlig Retning (Længde), vinder man meget snart ind igjen i det
andet. Hvor den lige Vei ligger paa Grændsen mellem to Vind-
systemer, seiler man derfor østover med de fremherskende vestlige
Vinde, idet man gjør en Bue mod høiere Bredder, men vestover
med Passaten, idet man gjør en Bue ned mod Ækvator. F. Ex.
mellem New-York og Gibraltar, mellem Kina og St. Francisco,
hvor Ruten østover gaar nordenfor, og Ruten vestover gaar søn-
denfor Hestebredderne. Den første, som benyttede denne Rute, var
Columbus, der seiledetil Amerika med Nordost-Passaten og hjem-
over med de herskende sydvestlige Vinde paa nordligere Bredder.
Veien fra den Britiske Kanal til Det gode Haabs Forberg,
til Ostindien eller til Australien fører først gjennem Nordost-
Passaten til det ækvatoriale Stillebelte, som gjerne er smalere og
derfor bør passeres nærmere Amerika end Afrika, over Ækvator
mellem 25 til 32 0 vestlig Længde fra Greenwich, udenom Brasi-
liens Kyst — thi at krydse ret op mod Sydost-Passaten vilde
blive for langsomt — og derfra sydover, og senere, paa 400 Syd-
bredde eller noget længere Syd, med de brave Vestenvinde øst-
over, altsaa rundt om Syd-Atlanterhavets Lufttryksmaximum. Til
Ostindien eller Sundastrædet bøier man omtrent midtveis mellem
Afrika og Australien mod Nord og benytter Sydost-Passaten og
Monsunerne i det Indiske Hav. Til Australien seiler man med
de brave Vestenvinde.
Fra Ostindien til Europa benyttes Monsunerne og Sydost-
Passaten i det Indiske Hav. For at komme rundt Det gode Haabs