Meteorologi

OTTENDE KAPITEL. Nedbør, 268. I første Kapitel (29) har vi seet, at Luftens Vand- dampe under visse Betingelser gaar over til flydende eller fast Fortn. Disse Betingelser er, at Luften bliver afkjølet under Dug- punktet, og de Former, hvortil Vanddampene gaar over, er Vand eller Is. Dette kaldes Vanddampenes Fortætning eller Kon- densation til Vand eller Is. Man siger ogsaa, at Vandet eller Isen udfældes af Luften. Naar Udfældingen finder Sted, bliver Dampenes Fordunstningsvarme (32) (og Smeltevarme), der var nødvendig for at holde Vandet i Dampform, fri og virker som en Aarsag til Opvarmning, der virker imod den Afkjøling, som frembringer Fortætningen. Denne vil derved komme til at fore- gaa forholdsvis vanskeligere og langsommere. Det fortættede eller udfældte Vand eller Isen kalder man Hydrometeorer, det er Vand som Bestanddel af Luften i flydende eller fast Form. Naar Vandet eller Isen udfældes oppe i Luften og falder ned paa Jorden, kaldes det Nedbør. I ud- videt Forstand kan vi ved Nedbør forstaa alle de Slags Former eller Hydrometeorer, som opstaar ved Vanddampenes Fortætning i Luften. Disse er forskjellige efter de forskjellige Omstændig- heder, under hvilke F'ortætningen foregaar. Vi tager først for os de Slags Fortætningsprodukter, som dannes ved Jordens Over- flade, og derefter dem, som dannes oppe i Luften.