Meteorologi

NEDBØR. 207 278. Skyer er Samlinger af Vanddraaber eller Iskrystaller, der svæver i Luften. De viser sig som dels større, dels mindre, mere eller mindre vel begrændsede, Dele af den synlige Himmel, eller som Dækker eller Lag over en større Del af Himmelen eller over hele den synlige Himmel. Deres Farve er i Alminde- lighed hvid. Ved lav Solstand kan de vise forskjellige, tildels pragtfulde Farver. Naar de dækker hele eller store Dele af Himmelen, er de ofte graalige, og undertiden kan Skyerne, navn- lig Tordenskyer, være temmelig mørkegraa. En opmerksom Iagttagelse af Skyerne viser snart, at deres Udseende og Udstrækning er forskjellig til forskjellige Tider, saaledes at man kan tale om forskjellige Slags Skyer. Det var dog først i 1802, at der blev foreslaaet, af Englænderen Luke Howard, en bestemt Inddeling af Skyernes Former. Han op- stillede som Hovedformer Lagskyer (Stratus), Haugskyer (Cumulus) og Fjærskyer (Cirrus). Denne Inddeling er senere beholdt og har vist sig hensigtsmæssig, ihvorvel det ofte kan være vanskeligt nok at sige om en Sky, til hvilken Klasse man skal henregne den. Efter international Overenskomst inddeler man nu Skyerne paa følgende Maade: 1. Cirrus (Ci.). Fjærskyer. Enkeltstaaende, fine Skyer, som Trevler, der danner Fjær, i Almindelighed hvide, ofte ud- strakte i Baand, der strækker sig over Himmelen i Storcirkler og løber sammen i Perspektiv mod et eller to modsatte Punkter i Horizonten. 2. Cirro-Stratus (Ci.-S.). Et fint, hvidagtigt Slør., der til sine Tider breder sig ud over hele Himmelen og gjør den blak, til andre Tider ligner en tufset Floke af Traade. Sløret fremkalder ofte store Ringe om Solen eller Maanen (504). Ofte i Baand sammen med Cirrus. 3. Cirro-Cumulus (Ci.-Cu.). Makrelskyer. Smaa sammenklumpede eller sammenfnokkede Masser eller Dotter, uden Skygger eller med meget svage Skygger, ordnede i Grupper og ofte i Rader. 4. Alto-Cumulus (A. Cu.). Tykkere Klumper eller Bal- ler, der er hvide eller hvidgraa med Skyggepartier, ordnede i