Meteorologi

208 NEDBØR. Grupper eller i Rader, ofte saa sammenklemte, at deres Render berører hverandre. De enkelte Baller er i Almindelighed tættere i Midten af en Gruppe og mere massive (og nærmer sig i Ud- seende der til S.-Cu.). Ved Randen af Gruppen danner de finere Fnokker (som nærmer sig til Ci.-Cu.). Oftere viser de sig ord- nede i Rader i en eller to Retninger. 5. Alto-Stratus (A.-S.). Tykt Slør af graa eller blaalig Farve, som lyser sterkere i Nærheden af Solen eller Maanen og kan ledsages af smaa Ringe om disse, men ikke af store. Denne Skyform viser alle Slags Overgange til Cirro-Stratus, endskjønt dens Høide er kun halv saa stor som denne sidstes. 6. Strato-Cumulus (S.-Cu.). Tætte Baller eller mørke Skyruller, som ofte dækker hele Himmelen, især om Vinteren, og giver den et bølgeformet Udseende. Mægtigheden eller Tyk- kelsen af et Strato-Cumulus-Lag er i Almindelighed ikke stor, og den blaa Himmel bryder ofte igjennem. Man finder alle Slags Overgange fra denne Form til Alto-Cumulus. Strato-Cumulus adskiller sig fra Nitnbus ved sit balle- eller valseformede Udseende og ogsaa deri, at den ikke pleier at give Regn. 7. Nimbus (N.). Regnsky. Et tæt Lag af mørke, formløse Skyer med sønderrevne Render, fra hvilke der i Almin- delighed falder vedvarende Regn eller Sne. Bag de Huller, som disse Skyer viser, sees jevnlig et Lag Cirro-Stratus eller Alto- Stratus. Naar Nimbus-Laget rives i smaa Filler, eller man ser smaa lave, løse Skyer jagende under en vidt udbredt Nimbus, kan man kalde disse særligt for Fracto-Nimbus (engelsk Scud). 8. Cumulus (Cu.). Haugsky. Tykke Skyer, hvis Top har Form af en buklet Kuppel, medens Grundfladen er vandret. Disse Skyer sees, som man let kan iagttage, at danne sig om Dagen ved opstigende Luftbevægelse. Naar Skyen staar paa den modsatte Side af Solen, er de Flader, som vender mod Iagt- tageren, lysere end de buklede Render. Kommer Belysningen fra Siden, ser man i Skyen dybe Skygger. Staar Skyerne paa samme Side som Solen, viser de sig mørke med lyse Render.