Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NEDBØR.
2OQ
Den egentlige Cutnulus er oventil og nedentil skarpt be-
grændset. Ofte er den sønderrevet af sterke Vinde, og dens
enkelte Dele viser da sterke Forandringer (F r a c t o - C u m u 1 u s).
9. Cumulo-Nimbus (Cu.-N.). Tordenskyer. Væl-
dige Skymasser, som løfter sig i Skikkelse af Berge, Taarne eller
Ambolter, i Almindelighed med en Skjærm eller et Slør over sig
af trevlet Udseende (lave Cirrus) og med nimbusartede Skymasser
under sig. Fra deres underste Lag kommer der jevnlig lokale
Regn- eller Snebyger (undertiden ogsaa Hagelbyger). De øvre
Render har snart en fast Cumulus-Form og danner mægtige, runde
Hoveder, omsvævede af lave Cirrus, snart trevler Renderne selv
sig op til cirrusagtige Traade. Den sidste Form er især almin-
delig ved Vaarbyger.
Fretnsiden af udstrakte Tordenskyer viser sig undertiden som
en stor Bue, der breder sig udover en Del af den jevnt lysere
Himmel.
10. Stratus (S.). Løftet Taage i vandrette Lag.
Naar et saadant Lag rives istykker i uregelmæssige Filler af Vind
eller Fjeldtoppe, kan man betegne disse med Navnet Fracto-
Stratus.
279. Man kan inddele Skyerne i to Slags:
a) Gjennembrudte eller kugleformede Skydannelser (fortrinsvis
ved tørt Veir).
b) Udstrakte eller slørformede Dannelser (ved Regn-(Sne-)Veir).
Af Reisende, som har besøgt de forskjellige Dele afjorden,
er det ved talrige Iagttagelser fundet, at forskjellige Skyformer ikke
tilhører forskjellige Strøg af Jorden, men at Skyerne overalt viser
de samme Former som ovenfor er beskrevne.
280. Skyernes Høide over Jorden. I de senere Aar
er der efter international Overenskomst gjort Maalinger af Skyernes
Høide paa forskjellige Steder af Jorden. Saadanne Maalinger
gjøres paa geometrisk Vis (Fig- S2)- Man udstikker og maaler
en horizontal Grundlinie AB af 1 til 2 Kilometers Længde. I
begge Endepunkter A og B opstilles Instrumenter, med hvilke
man kan maale Horizontal- og Vertikalvinkler. Iagttagerne paa
begge Stationer er forbundne ved Telefon. Den ene opgiver for
14 — Mohn : Meteorologi.