Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
NEDBØR. 2OQ Den egentlige Cutnulus er oventil og nedentil skarpt be- grændset. Ofte er den sønderrevet af sterke Vinde, og dens enkelte Dele viser da sterke Forandringer (F r a c t o - C u m u 1 u s). 9. Cumulo-Nimbus (Cu.-N.). Tordenskyer. Væl- dige Skymasser, som løfter sig i Skikkelse af Berge, Taarne eller Ambolter, i Almindelighed med en Skjærm eller et Slør over sig af trevlet Udseende (lave Cirrus) og med nimbusartede Skymasser under sig. Fra deres underste Lag kommer der jevnlig lokale Regn- eller Snebyger (undertiden ogsaa Hagelbyger). De øvre Render har snart en fast Cumulus-Form og danner mægtige, runde Hoveder, omsvævede af lave Cirrus, snart trevler Renderne selv sig op til cirrusagtige Traade. Den sidste Form er især almin- delig ved Vaarbyger. Fretnsiden af udstrakte Tordenskyer viser sig undertiden som en stor Bue, der breder sig udover en Del af den jevnt lysere Himmel. 10. Stratus (S.). Løftet Taage i vandrette Lag. Naar et saadant Lag rives istykker i uregelmæssige Filler af Vind eller Fjeldtoppe, kan man betegne disse med Navnet Fracto- Stratus. 279. Man kan inddele Skyerne i to Slags: a) Gjennembrudte eller kugleformede Skydannelser (fortrinsvis ved tørt Veir). b) Udstrakte eller slørformede Dannelser (ved Regn-(Sne-)Veir). Af Reisende, som har besøgt de forskjellige Dele afjorden, er det ved talrige Iagttagelser fundet, at forskjellige Skyformer ikke tilhører forskjellige Strøg af Jorden, men at Skyerne overalt viser de samme Former som ovenfor er beskrevne. 280. Skyernes Høide over Jorden. I de senere Aar er der efter international Overenskomst gjort Maalinger af Skyernes Høide paa forskjellige Steder af Jorden. Saadanne Maalinger gjøres paa geometrisk Vis (Fig- S2)- Man udstikker og maaler en horizontal Grundlinie AB af 1 til 2 Kilometers Længde. I begge Endepunkter A og B opstilles Instrumenter, med hvilke man kan maale Horizontal- og Vertikalvinkler. Iagttagerne paa begge Stationer er forbundne ved Telefon. Den ene opgiver for 14 — Mohn : Meteorologi.