Meteorologi

210 NEDBØR. den anden et Punkt, S, paa en Sky, hvis Høide skal maales. Paa givet Signal indstilles Instrumenternes Sigteapparat paa dette Punkt og derpaa aflæses Horizon- tal- og Vertikalcirklerne. Derved / er Retningen af Linierne AD og t ________/ BD bestemt samt Høidevinklerne SAD og SBD. Et Sigt fra A B til B giver Retningen af Linien Fig. 521 SB og et Sigt fra B til A Ret- ningen fra B til A. Man faar saaledes bestemt Vinklerne DAB og DBA. Ved Hjelp af disse to Vinkler og Grundliniens Længde AB beregner man Længden af Linierne AD og BD og ved Hjelp af disse og Høidevinklerne SAD og SBD Høiden SD. Man faar saaledes to Bestemmelser af denne, soro bør stemme paa nogle Meter, hvis begge Iagt- tagere har sigtet paa det samme Skypunkt. Istedetfor at sigte paa et Skypunkt kan man fotografere Skyerne med Apparater, der udgjør en Del af Vinkelmaaleinstrumentet. Sommeren 1896 havde vi en Skymaalingsexpedition i Bossekop. 281. Man kun nu inddele Skyerne efter den Høide, i hvilken de svæver over Jorden. Man faar da: A. Høie Skyer. Middelhøide 9000 Meter. a) 1. Cirrus. b) 2. Cirro-Stratus. B. Middels høie Skyer. Mellem 3000 og 7000 Meter. x f 3. Cirro-Cumulus. 1 4. Alto-Cumulus. b) 5. Alto-Stratus. C. Lave Skyer. Under 2000 Meter. a) 6. Strato-Cumulus. b) 7. Nimbus. D. S k y e r dannede ved Dagens opstigende L u f t s t r 0 m. a) 8. Cumulus. Top 1 800 Meter, Grundflade 1 400 Meter, b) 9. Cumulo-Nimbus. Top 3 000—8 coo m., Grundfl. 1 400 m. E. Løftet Taage. Under 1000 Meter. (Skodde). 10. Stratus,