Meteorologi

NEDBØR. 21 I De her opførte Tal er Gjennemsnitshøider. Skymaalingerne har vist, 1. Høiden af alle Slags Skyer er større i den varme Del af Aaret end i den kolde; 2. Høiden, navnlig af de høieste og middelshøie Skyer er mindst i Polaregnene og bliver større og større henimod Ækvator. Cirrus har paa Spidsbergen en Høide af 7 000 Meter, i Norge og Sverige 8—9000 Meter, i Nordamerika (42 0 N. Br.) 9—10 000 Meter og i Manila (15 0 N. Br.) 11 000 Meter; at Høiden paa hvert Sted er noksaa forskjellig under forskjel- lige Omstændigheder, især paa de sydligere Stationer. Man har iagttaget Cirrusskyer i en Høide af 16 000 Meter. 282. De lavere Skyer bestaar af smaa Vanddraaber, hvis Størrelse kan være meget forskjellig. Deres Diameter maales med Hundrededele af en Millimeter. Ganske som Taage. Antallet af Vandkugler i en Kubikcentimeter er forskjelligt. Man har f. Ex. fundet over 4 000. De høie Skyer, der dannes og svæver i Luft med Kulde- grader, bestaar af Iskrystaller. Bevis herfor har man i visse optiske Fænomener (504). 283. Skyernes Dannelse. Aarsagen til Skyernes Dan- nelse er, at Luften afkjøles under Dugpunktet. Afkjøling af den frie Luft, i hvilken Skyerne dannes, kan være en Følge dels deraf, at koldere og varmere Luft blander sig med hverandre, dels deraf, at Luften udvides uden Tilførsel af Varme. Naar en koldere og en varmere Luftmasse blander sig sam- men, bliver Blandingens Temperatur en Middelværdi mellem de enkelte Luftmassers oprindelige. Indeholder Luftmasserne Vand- damp, vil en Del af denne kunne udfældes, dersom Blandings- temperaturen ligger under Dugpunktet. Her maa man huske paa, at Vandet ved Fortætningen afgiver sin Fordunstningsvarme og derved forhøier Blandingens Temperatur. Vi skal oplyse dette ved et Exempel, der for Tydeligheds Skyld er overdrevet i For- hold til Naturen. Vi blander en Kubikmeter mættet Luft af 250 med en Kubikmeter mættet Luft af o °. Den første inde- holder (77) 22.8 Gram Vanddamp, den sidste 4.9 Gram. Til-