Meteorologi

212 NEDBØR. ___________ sammen 27.7 Gram eller 13.8 Gram pr. Kubikmeter. Hertil svarer et Dugpunkt af i6.°4. Hvis Luften havde været tør, vilde Blandingens Temperatur blevet eller 12.°5, altsaa lavere end Dugpunktet. Der vil indtræde F'ortætning og Vand udskilles, men derved forhøies Blandingens Temperatur til I4.°9. Ved denne Temperatur kan Luften indeholde 12.7 Gram pr. Kubik- meter. Der træder 13.8—12.7 eller 1.1 Gram Vanddamp ud i Form af Vand. Er Luftmasserne ikke mættede med Vanddamp, bliver der udskilt Vand, kun naar Blandingsforholdet ligger indenfor visse Grændser. De Vandmængder, som udskilles ved Blanding, kan saaledes aldrig blive betydelige, og paa et og samme Sted kan Vanddampene snart blive udfældte, snart igjen opløste, eftersom Blandingstemperaturen vexler. Blanding af Luftmasser finder ofte Sted i Naturen. Skyernes Drift og Luftskippernes Iagttagelser har vist, at Luftlagene i for- skjellige Høider jevnlig bevæger sig i forskjellige Retninger. En Luftstrøm, som bevæger sig henover et andet Luftlag, kan sætte Bølger i dette, ligesom Vinden sætter Bølger paa Vandet. Ved denne Bølgebevægelse trænger Bølgetoppene i det ene Luftlag ind i det andet, og derved kan ske en Blanding mellem begge, som kan fremkalde Udfælding af Vand. De Skyer, som dannes paa denne Maade, bliver Lagskyer, og Lagene bliver tynde. Bølgelængden eller Afstanden mellem Bølgetoppene maales ikke i Meter, men i Hundreder eller Tusener af Meter. Skyerne viser sig som lange Ruller, den ene efter den anden, og for en Iagt- tager, der staar høiere end Skylaget, næsten som Bølgerne paa Sjøen. Dersom et øvre Vindsystem skjærer et underliggende Bølgesystem under en Vinkel, helst omkring en ret Vinkel, kan de nævnte Ruller gjennemskjæres af et nyt System af Bølger, og Skyerne bliver da afdelte i mindre Dele eller Ruder med større eller mindre blaa Partier imellem. Saadanne tynde Lag- skyer kan ofte vise sig pludselig over en stor Del af Himmelen, naar Blandingen fører til Fortætning, eller de kan forsvinde hurtig, naar Blandingsforholdene er saadanne, at Dugpunktet ikke naaes ved Afkjølingen. Alt dette minder om Vindens Virkning paa