Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
NEDBØR. 213 Vandflader, og Skyerne faar Navn af Bølge sky er. De høiere Skyer, fra Cirrus, til Alto-Cumulus, synes mestendels at dannes ved Blanding. Den pludselige Dannelse og Forsvinding sees oftest ved Cirro-Cumulus, tildels ved Alto-Cumulus. Cirrusskyernes Dan- nelsesmaade har man endnu liden Greie paa. Deres Dannelse synes undertiden at staa i Forbindelse med de Omstændigheder, som ledsager Nordlys, idet de saakaldte Nordlysskyer, der om Natten viser Nordlysmerker, om Morgenen, naar det bliver lysere, kan vise sig som Cirrusskyer. 284. De lavere og tykkere Skyer dannes paa en anden Maade. Vi har ovenfor (27) seet, at Luften, naar den udvider sig, uden at der tilføres den Varme, maa afkjøles. En saadan Udvidelse og Afkjøling finder Sted, naar en Luftmasse stiger til- veirs og kommer under et mindre 3 ryk. Det er allerede (175) antydet, at dette kan være Aarsag til Dannelse af Skyer. Er Luften tør eller ikke mættet med Vanddamp, vil den, naar den stiger tilveirs uden at optage eller afgive Varme, afkjøle sig omtrent i Grad for hvert Hundrede Meter, den stiger. Dette er Tørstadiet. Naar Luft, som indeholder Vanddampe, stiger tilveirs og bliver koldere, bliver dens Evne til at holde Vand- dampene i Dampform mindre og mindre. Naar den er afkjølet til Dugpunktet, er den mættet med Vanddamp. Stiger den videre tilveirs fortsættes Afkjølingen, og der udskilles — særegne Om- stændigheder fraregnet — Vand og dannes en Sky. Men Af- kjølingen gaar nu langsommere, end før Dugpunktet naaedes. Ved P'ortætningen til Vand bliver den Varme, som udkrævedes til at holde det fortættede Vand i Dampform (Fordunstnings- varmen, den latente Varme, 32), fri og virker opvarmende, altsaa modsat Virkningen af Opstigningen. Denne sidste er dog sterkest, saaledes at den med Vanddamp mættede Luft afkjøler sig omtrent o.°5 for hvert 100 Meter, den stiger, altsaa kun halvt saa raskt som tør Luft. Dette er Regnstadiet. Naar lemperaturen synker under O°, udskilles Vandet i Form af Iskrystaller, og Forskjellen mellem Afkjølingen ved Opstigningen og Opvarmningen, der skyldes- Forclunstningsvarme plus Smeltevarme, bliver saadan, at Tempera- turen aftager omtrent o.°6 pr. 100 Meter. Dette er S n e s t a d i e t.