Meteorologi

216 NEDBØR. hvilket Dugpunktet naaes i den opstigende Luftstrøm. Dersom denne Luftstrøm fortsatte i større Høider, vilde man faa en uaf- brudt Sky, nederst en Vandsky og høiere oppe en Issky, og man kunde tænke sig hele Raden af Skyer dannet i Rækkefølge opad fra Cumulus til Cirrus. Men saaledes er det ikke Tilfældet i Naturen. Der er en Grændse for Høiden af Toppen eller Over- delen af de lavere Skyer. Det er de videnskabelige Luftskippere, som har belært os herom. Grændsen er sat af Luftlag, der er tørre, og som afbryder den opstigende Strøm. De tørre Luftlag opløser Skyens Vand. Skinner, som jevnlig er Tilfældet, Solen paa Skyens øvre Flade, opvarmes denne, og Vandet fordunster i den overliggende tørre Luft. En stor Cumulussky ser meget fast ud, men ser man nøie paa den, vil man finde, at dens Om- rids og Masse er i uafladelig Forandring under Indflydelse afVind, opstigende Luftstrøm, Fordunstning, Solskin og Tyngden. Den Fordunstning, som foregaar paa Skyens øvre Grændse, kan give Anledning til opstigende Strømme, som danner Skyer i endnu høiere Luftlag. 290. Vandet og Isen, hvoraf Skyerne bestaar, er tungere end Luften og vil derfor altid have en Bestræbelse efter at falde ned mod Jorden. Men Vandkuglerne, hvis Diameter maales i Tusendele eller Hundrededele af en Millimeter, og Iskrystallerne med sine tildels forholdsvis brede Flader synker kun langsomt i Luften, der ikke er uden en vis Seighed (Viscositet), som mod- sætter sig de smaa Legemers Bevægelse. Ogsaa kan den op- stigende Luftbevægelse være sterk nok til at bære eller løfte Skyens Smaadele. Paa varme Dage løfter Cumulusskyerne sig, idet Pladsen for Dugpunktet løfter sig høiere op, jo varmere og relativt tørrere Luften bliver. Naar om Eftermiddagen den opstigende Luftstrøm bliver svagere, synker Skyen, og naar Luftstrømmen om Aftenen ophører, synker Skydelene ned i varmere Lag, hvor de opløses. Dette er Cumulusskyernes daglige Periode. Skyernes Svæven er saaledes for største Delen kun tilsyneladende. Skyen betegner i Grunden kun en Del af Atmosfæren, hvor der i Øjeblikket holdes udfældt Vand eller Is. Inde i selve Skyen er Luften gjerne