Meteorologi

NEDBØR. 217 ganske mættet med Vanddamp. Men ved dens Overflade er Luften ofte ved Blanding med Luft udenfra bleven noget tørrere, saa at den relative Fugtighed er lavere end 100 Procent. 291. Naar Solen skinner paa en Sky, opvarmes de af Sol- straalerne trufne Dele, og Temperaturen over Skyen kan blive høiere end inde i Skyen. Man faar Temperaturinversion (181). Ved de øvre Skygrændser finder man jevnlig, foruden tørrere og varmere Luft, ogsaa en anden Vind end nedenfor og tildels sterkere Vind. Skylagene betegner saaledes i mange Tilfælder Tilstedeværelsen af forskjellige Strømninger i Atmosfæren i de forskjellige Høider. Luftskippere har fundet flere saadanne vex- lende Lag over hverandre. 292. Undertiden synes Skyerne at staa stille, men i Regelen ser man dem drive med større eller mindre Hastighed. Man kan i Almindelighed tage Skyernes Bevægelse som Maal for Vindens Retning og Hastighed i det tilsvarende Skylag. Men ikke altid. Man har Exempler paa, at en tilsyneladende stillestaaende Cumu- lussky gjennemstrømmes af en Vind. I saadant Tilfælde er Luften i Bevægelse, og Skyen betegner den Del af Luftstrømmen, hvor Temperaturen er under Dugpunktet. Luftstrømmen forsynes med fugtig Luft nedenfra fra en faststaaende Kilde til Vanddamp. 293. Lignende Tilfælder har man, naar en fugtig Vind blæser mod et Fjeld eller en Tinde. Fjeldet tvinger Luften til at stige tilveirs, hvorved den udvides og afkjøles. Det er i Almindelighed ikke det kolde Fjeld, som afkjøler den. Afkjølin- gen er dynamisk (287). Ved Afkjølingen danner der sig en Sky om Fjeldtoppen. Naar Luften paa Læsiden synker ned igjen, opvarmes den dynamisk, idet den kommer under et større Tryk, og Skyens Vand, der rives med den, opløses. Dette er Grunden til, at P'jeldtopper ofte har en Skyhætte over sig. Skyen synes at hænge fast ved Fjeldet, men det er i Virkeligheden stadig nye Vanddampe, som fortættes paa Luvsiden og opløses paa Læsiden. Høie Øer kan mangen Gang blive kjendelige i større Afstand ved saadanne Skyhætter. 294. De opstigende Luftstrømme, som fremkalder Skyerne, findes dels i de barometriske Minima og deres nærmeste Omkreds,