Meteorologi

218 NEDBØR ______________________ dels der, hvor Jordoverfladens Ujevnheder tvinger fugtige Luft- strømme til veirs, og tildels der, hvor en fugtig Vind møder en ny og større Hindring (som Sjøvind, der kommer ind over Land) eller faar sin Vei indsnevret. 295. Af Listen over Skyformerne, inddelte efter Høiden over Jorden (281), ser man, at de forskjellige Skyformer holder sig til forskjellige Høidelag i Atmosfæren. Vi kan deraf slutte, at Betingelserne for Skyernes Dannelse er forskjellig i forskjellige Høicler og dermed ogsaa deres Udseende og indre Tilstand. De lavere Skyer har vi bedst Kjendskab til. De høiere Skyers Natur er os endnu i mange Stykker ubekjendt. 296. Skydækket. For at faa et Udtryk for Skydækkets Størrelse tænker man sig de Skyer, som viser sig paa Himmelen, samlede til en Flade og bedømmer da, hvor stor Del af Him- melen de dækker. Man betegner Skydækket med Tallene fra o til io, saaledes at o betyder ganske skyfri Himmel og io ganske overtrukket. Tallet i betegner saaledes, at en Tiendedel af Him- melen er dækket af Skyer, 2 og 3 er letskyet, 4 næsten halvklart, 5 halvklart, 6 noget mindre end halvklart, 7 og 8 skyet, 9 næsten overskyet. Dækkes hele Himmelen af tæt Taage, noteres Sky- dækket med Tallet 10. 297. Skydækket har en daglig Periode, idet det er størst om Dagen og mindst om Natten. Natten er klarere end Dagen. Hos os er den daglige Periode lidet fremtrædende i Vintermaa- nederne. Skydækkets daglige Vexel er væsentlig det samme som Curhulusskyernes Dannelse, Væxt, Aftagen og Forsvinden; med andre Ord Virkningen af op- og nedstigende Konvektionsstrømme. Hos os har vi ingen Cumulus eller næsten ingen om Vinteren, derimod er Cumulus den sædvanlige Sommersky. I de tropiske Egne er Perioden at iagttage til alle Tider af Aaret. Verdenshavenes ækvatoriale Stillebelter er dækket af et Skylag, der er tættest om Dagen, men lader Stjernerne skinne igjennem om Natten. 298. Skydækket har en aarlig Periode, der er forskjellig paa forskjellige Steder. Det ækvatoriale Stillebelte mellem begge Passater har faaet sit Navn deraf, at Luften der i Regelen er