Meteorologi

NEDBØR. 219 rolig. I Stillebeltet, der ligger paa det Strøg, som har den høieste Lufttemperatur, er der en stadig opstigende Luftstrøm, som for- synes med meget damprig Luft fra begge Passater, og en stadig Skydannelse. Stillebeltet med sit Skylag flytter sig med Aars- tiden noget nordover og sydover og giver derved de Egne, som kommer under det, sit største Skydække til forskjellige Tider. I Atlanterhavet ligger Stillebeltet længst mod Nord i August, da det findes paa 100 til 120 Nordbredde, og længst mod Syd i Februar, da det ligger et Par Grader nordenfor Ækvator. I det Stille Hav vexler det ikke saa meget i Aarets Løb. I Ostindien er Vintermaanederne klare der, hvor den herskende Nordost- Monsun er Landvind, hvorimod Sommerrnaanederne har et stort Skydække, idet Syd vest-Monsunen fører Dampene fra det varme Indiske Hav ind over det høie Land. Lignende er Tilfældet i Østasien, hvor Vintervindene er tørre Landvinde og Sommer- vindene fugtige Havvinde. I Europa er idetheletaget Vinter- maanederne mest skyfulde med de fremherskende sydvestlige Vinde, medens Sommerrnaanederne er klarere med de tørrere Vestenvinde og varmere Jordbund. Havet mellem Nordpolen og Asien har sit største Skydække (næsten 9) i Sommertiden og sit mindste (3—4) i Vintermaanederne. Lignende er Forholdet i Nord-Sibirien. 299. Nedbør i egentlig Forstand er Regn, Sne og Hagel. Regn falder som Vanddraaber, der kan være større eller mindre, flere eller færre paa Rumenheden. Sne falder som sammensatte Iskrystaller, der gjerne danner sexstraalede Stjerner. Hagel falder som Iskorn, hvide eller klare, eller som Isklumper af mere uregelmæssig Form. Regndraaberne, Snefnokkerne og Hagelkornene tyder paa en rask og rigelig Fortætning af Vand- dampe, som har til sin Aarsag sterkere opstigende Luftstrømme med større Mængder af Vanddampe. Regn dannes ved Dam- penes Udfælding under Varmegrader, Sne og Hagel under Kulde- grader. Alle Slags Nedbør er meget tungere end Luften og falder — i Modsætning til de smaa Taage- og Skydele — paa Grund af sin større Vægt ned gjennem Luften mod Jorden. Mængden af den paa Jorden faldende Nedbør maaler vi med vore Regn-