Meteorologi

220 NEDBØR. maalere. Det hænder dog ikke saa sjelden, at man kan se Regn- byger forsvinde i Luften. De har en nedre Grændse der, hvor Luften er saa varm, at det faldende Vand fordunster og opløses af Luften som Damp. Faldende Nedbør gjør Luften mindre gjennemsigtig. Den afkjøler i Almindelighed Luften og gjør den relativ fugtigere. 300. Hvorledes en opstigende fugtig Luftstrøm er istand til at levere Nedbør af saadanne Mængder, som man iagttager, kan sees af følgende Exempel hentet fra tropiske Forhold. Stiger mættet Luft af 25 ° fra Havfladen til 2000 Meters Høide, afkjøler den sig omtrent 8°. Ved 25 0 indeholder den 22.8 Gram Vand- damp pr. Kubikmeter. Ved I7°(25°-—8°) i 2 000 Meters Høide kan en Kubikmeter kun holde 14.3 Gram Vanddamp. I denne Høide er imidlertid en Kubikmeter Luft fra Jordoverfladen ud- videt til 11/< Kubikmeter og kan saaledes holde 18.0 Gram Vand- damp. Der er altsaa udfældt 22.8— 18.0 eller 4.8 Gram Vand- damp pr. Kubikmeter. Tænker vi os, at Luften stiger med en Hastighed af kun 2 Meter pr. Sekund, saa vilde dette give en udfældt Vandmængde af omtrent 34 Kilogram pr. Kvadratmeter, det vil sige det samme som 34 Millimeters Regnhøide i Timen. Saa heftige Regnskyl hører til Sjeldenhederne. I Wien faldt den 3. Juni 1891 10 mm. Regn i 6 Minuter, hvad der svarer til 100 mm. i en Time. I Cherrapoonjee, nordenfor Calcutta, faldt paa en Dag, den 14. Juni 1876, 1036 mm. Dette svarer til 43 mm. i en Time. 301. Det er de lavere Skyer, Nimbus, Cumulo-Nimbus og tildels Cumulus, som giver Nedbør. Naar Regndraaberne falder inde i Skyen, støder de mod hverandre, smelter sammen til større Kugler, der igjen falder hurtigere og opsluger mindre Draaber paa sin Vei. Regndraaberne bliver saaledes desto større, jo læn- gere nede i Skyen de er. Dette viser Erfaring fra Skyer tilfjelds. Inde i Skyen har man samme Fornemmelse som i en Taage. Gaar man nedover, merker man, at Vanddraaberne bliver større og større. 302. Luftens Modstand mod Regndraaberne gjør, at disse ikke falder til Jorden med stor Hastighed. Jo større Draaber,