Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
NEDBØR. 221 desto hastigere falder de. Derimod kan Vind drive Regndraaber i horizontal Retning med en Fart, som kan være brydsom nok for den, som træffes af dem. Regn falder altid i Draaber, aldrig i Traade, som man tidligere talte om ved tropisk Regn. Sne- fnokkerne falder paa Grund af sin forholdsvis store Overflade kun langsomt. Naar det blæser og sner samtidig, driver Sneen i høi Grad langs Jorden. Vinden hvirvler ogsaa løs Sne op fra Jord- overfladen, det kaldes Jordfok. Med sterkere Vind har saa- ledes Regnmaaleren og i endnu høiere Grad Snemaaleren vanske- ligt for at fange Nedbøren. Snemaalingen bliver derfor ofte upaa- lidelig. I Regelen faar man forlidet i Maaleren. Med Jordfok kan man faa formeget. Hagel kan, naar Hagelkornene eller Hagelstenene er store — de kan være store som Hønseæg — falde med stor Hastighed og ødelæggende Virkninger. 303. Nedbørens Hyppighed. I Modsætning til de andre meteorologiske Elementer, Temperatur, Fugtighed, Lufttryk, Vind, der kan være Gjenstand for Observation til enhver Tid, er Ned- bør et Element, som forekommer kun til enkelte, kortere eller længere Tidsrum, med længere eller kortere Mellemrum af Op- holdsveir eller smukt Veir. Der bliver saa.ledes Spørgsmaal om, hvor hyppigt Nedbør falder. Dette Spørgsmaal søger man at besvare paa forskj ellige Maader, ved at opgive Nedbørsandsyn- ligheden for kortere og længere Tidsrum og ved at tælle Antallet af Dage med Nedbør i en Maaned og i et Aar. 304. Den absolute Nedbørsandsynlighed finder man ved at tælle op det Antal Gange, i hvilke der er faldt Nedbør ved de faste daglige Observationstider, og dividere dette Antal med det hele Antal af de sidste. Er der f. Ex. i en Maaned paa 30 Dage observeret 3 Gange daglig og ved Observations- tiderne noteret Nedbør ialt 30 Gange, saa bliver, da der i Maa- neden overhovedet er observeret 3X3° e^er 9° Gange, Nedbør- sandsynligheden 30 : 90 eller 73 eller 33V3 Procent eller 333 pro Mille. Jo længere Aarrække man har Observationer fra, desto nøiagtigere faar man sariledes Nedbørsandsynligheden bestemt. For Kristiania faar vi saaledes efter 20 Aars Observationer en absolut Nedbørsandsynlighed, beregnet pr. 1 000 Observationer,