Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
NEDBØR.
af 177 i December og af 95 i Mai og for hele Aaret 143. Med
andre Ord, om Vinteren falder hyppigst Nedbør, om Vaaren
sjeldnest, og i hele Aaret kan man gjøre Regning paa 14 Gange
Nedbør i 100 Tilfælder. I Bergen giver 20 Aars Observationer
Tallene 283 for Januar, 131 for April og 224 for Aaret. Mæng-
den af Nedbøren eller Nedbørhøiden er anderledes fordelt over
Aaret end Nedbørens Hyppighed.
305. En Nedbørdag regnes paa forskjellige Maader, og
derefter faar man forskjellige Tal for Antallet af Dage med Ned-
bør i en Maaned og i et Aar. Man kan regne som Nedbørdag
en Dag, paa hvilken der overhovedet er faldt Nedbør, om kun
nogle Regndraaber eller Snefnug, eller en Dag, paa hvilken Jord-
bunden bliver vaad. I disse Tilfælder vil Antallet af Nedbør-
dage, som kommer til at medtages i Optællingen, være desto
større, jo mere agtpaagivende Iagttageren er til at se efter Ned-
bør og notere den. For at faa sat en bestemt Grændse for,
hvad der skal regnes for en Nedbørdag, har man vedtaget at
optælle de Dage, da der er maalt en Nedbørhøide af mindst en
Tiendedel Millimeter. Men dertil udfordres en Regn- og Sne-
maaler. Man tæller ogsaa op Antallet af Dage med Nedbør-
høider over 1 Millimeter. Regner man paa disse Maader, faar
man selvfølgelig færre Nedbørdage end efter den første Slags
Optælling, da der oftere falder Nedbør i en Dag, som ikke ud-
gjør o. 1 mm. i Høide. Saaledes faar vi f. Ex. for hele Aaret
følgende Antal Dage med Nedbør:
Idethele. = eller ^>0,1 mm. = eller 1 mm.
For Kristiania 175 134 91
» Bergen 199 198 174
306. Af Nedbørsandsynligheden kan man, ved at multipli-
cere den med Antallet af Timer i et vist Tidsrum, f. Ex. en
Maaned, finde det gjennemsnitlige Antal Timer med Nedbør i
Tidsrummet. Dividerer man dette med Antallet af Dage med
Nedbør i samme Tidsrum, faar man et Tal, der udtrykker, h v or-
ma nge Timer, det gjennemsnitlig falder Nedbør i en
Ned bør dag. Saaledes findes Varigheden af Nedbør i en Ned-
børdag at være for en enkelt Maaned og gjennemsnitlig for Aaret: