Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
NEDBØR.
2 135 mm. med en Usikkerhed af + 53 mm. Et enkelt Aar
afviger fra 25-Aarsmiddelet gjennemsnitlig -p 31 5 mm- 1887 gav
en Regnhøide af 2 733 mm., 1878 gav kun i 277 mm. For at
faa Aarsmiddelets Usikkerhed ned til 1 Centimeter kræves Obser-
vationer i 691 Aar. Man sammenligne med, hvad vi ovenfor
har seet om Normaltemperaturerne (158).
310. Det er paa faste Landstationer, at man kan maale
Nedbørhøider, der kan give Gjennemsnitsværdier til Belysning af
Stedernes Klima. Paa Havet er der kun gjort yderst faa Obser-
vationer med Regnmaaler, og her skifter Observationsstedet stadig
Piads. For Landstationer kan vi af længere Observationsrækker
faa Besked om Nedbørens Størrelse og dens Fordeling til de
forskjellige Tider af Aaret. For Havets Vedkommende maa vi
nøie os med Iagttagelser over Nedbørens Hyppighed alene.
Verdenskarter over Nedbørhøiclen bliver saaledes temmelig ufuld-
stændige.
311. Nedbør dannes der, hvor damprig Luft stiger tilveirs
og danner Skyer, fra hvilke Nedbøren falder. Luftens Opstigning
finder Sted, naar Vinden blæser ind mod Lufttryksminima, naar
den blæser mod Jordoverfladens opstigende Skraaninger, naar den
møder større Hindringer, som ved Overgang fra Hav til Land,
og naar Luftstrømmens horizontale Tversnit indsnevres. Ned-
stigende Luftstrømme bliver dynamisk opvarmede og tørrere, de
danner Betingelserne for Tørveir. De finder Sted i Lufttryks-
maxima, naar Vinden blæser nedover Bakke, naar den tager en
større Hastighed fra Land over Sjø, naar Luftstrømmens horizon-
tale Tversnit forøges.
Til Forstaaelse af Nedbørens Mængde og dens Fordeling til
de forskjellige Tider af Aaret maa vi derfor tage i Betragtning
Lufttrykkets og de herskende Vindes Fordeling, Forholdet mellem
Land og Sjø og det faste Lands Ujevnheder.
312. I den hede Zone, mellem begge Vendekredse, finder
vi, navnlig ved Kysterne, men tildels ogsaa inde i Landene, aar-
lige Regnhøider, der maales med flere Tusen Millimeter. Det
er den høie Lufttemperatur, der giver Luften Evne til at holde
store Mængder af Vanddamp opløst, og den høie Temperatur i