Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
224 NEDBØR. 2 135 mm. med en Usikkerhed af + 53 mm. Et enkelt Aar afviger fra 25-Aarsmiddelet gjennemsnitlig -p 31 5 mm- 1887 gav en Regnhøide af 2 733 mm., 1878 gav kun i 277 mm. For at faa Aarsmiddelets Usikkerhed ned til 1 Centimeter kræves Obser- vationer i 691 Aar. Man sammenligne med, hvad vi ovenfor har seet om Normaltemperaturerne (158). 310. Det er paa faste Landstationer, at man kan maale Nedbørhøider, der kan give Gjennemsnitsværdier til Belysning af Stedernes Klima. Paa Havet er der kun gjort yderst faa Obser- vationer med Regnmaaler, og her skifter Observationsstedet stadig Piads. For Landstationer kan vi af længere Observationsrækker faa Besked om Nedbørens Størrelse og dens Fordeling til de forskjellige Tider af Aaret. For Havets Vedkommende maa vi nøie os med Iagttagelser over Nedbørens Hyppighed alene. Verdenskarter over Nedbørhøiclen bliver saaledes temmelig ufuld- stændige. 311. Nedbør dannes der, hvor damprig Luft stiger tilveirs og danner Skyer, fra hvilke Nedbøren falder. Luftens Opstigning finder Sted, naar Vinden blæser ind mod Lufttryksminima, naar den blæser mod Jordoverfladens opstigende Skraaninger, naar den møder større Hindringer, som ved Overgang fra Hav til Land, og naar Luftstrømmens horizontale Tversnit indsnevres. Ned- stigende Luftstrømme bliver dynamisk opvarmede og tørrere, de danner Betingelserne for Tørveir. De finder Sted i Lufttryks- maxima, naar Vinden blæser nedover Bakke, naar den tager en større Hastighed fra Land over Sjø, naar Luftstrømmens horizon- tale Tversnit forøges. Til Forstaaelse af Nedbørens Mængde og dens Fordeling til de forskjellige Tider af Aaret maa vi derfor tage i Betragtning Lufttrykkets og de herskende Vindes Fordeling, Forholdet mellem Land og Sjø og det faste Lands Ujevnheder. 312. I den hede Zone, mellem begge Vendekredse, finder vi, navnlig ved Kysterne, men tildels ogsaa inde i Landene, aar- lige Regnhøider, der maales med flere Tusen Millimeter. Det er den høie Lufttemperatur, der giver Luften Evne til at holde store Mængder af Vanddamp opløst, og den høie Temperatur i