Meteorologi

NEDBØR. 229 sig ved sin tørre Vinter, da der hersker kolde nordvestlige Land- vinde, og ved sin fugtige Sommer med de fremherskende sydost- lige Havvinde. Peking har en aarlig Nedbørhøide af 610 mm., Japan 1000—1 100 mm., Amurs Munding 413 mm. Østasiens Vinde er monsunartede. 324. I Nordamerika har den nordlige Del af Vestkysten lignende Nedbørforhold som det nordvestlige Europas Kyster, nemlig regnfuld Høst og en aarlig Nedbørhøide fra i 500—3 000 mm. Sitka har 2 250 mm. Kaliforniens Kyst har derimod sub- tropisk Vinterregn. Østenfor Klippebergene finder vi et meget regnfattigt Strøg med tildels kun 200 mm. Den østlige Del af Nordamerika faar sin Nedbør hovedsagelig som Sommerregn med de da fremherskende fugtige, fra den Mexikanske Golf kommende sydlige Vinde. Vinteren paa Østkysten har tørre nordvestlige Landvinde. New York har 1 200 mm., New Orleans i 210 mm. om Aaret. 325. Sydamerikas Vestkyst har søndenfor 40 0 Bredde store Nedbørhøider, der i Chile gaar op til 2400 mm. og 3350 mm. ved Kysten, medens det Indre er tørrere. Valdivia har 2 770 mm., Santiago kun 430 mm. om Aaret. Den største Del af Nedbøren falder paa Vintermaanederne Juni og Juli. De herskende Vesten- vinde tvinges af Andesbergene til Opstigning. I Læ af disse har Luften afgivet det meste af sin Vanddamp og stiger ned. Øst- kysten af Sydamerika faar sin Nedbør fra Atlanterhavet. Buenos Aires har 870 mm. aarlig. 326. Den sydlige Del af Afrika har en aarlig Regnhøide af 600 til 770 mm. og subtropisk Vinterregn. 327. Australien har sin største Regnmængde paa Østkysten (i 200 mm. om Aaret). Sydkysten har 700—800 mm. Det Indre er meget tørt. Paa Ny-Zeeland er der, navnlig paa Sydøen, en sterk Modsætning mellem Nedbørmængden paa Vestsiden og paa Østsiden. I Hokitika paa Vestkysten, ved Foden af de sydlige Alper, er den aarlige Nedbørhøide 2850 mm., medens den paa Østkysten kun er fra 650 til 800 mm. 328. Et af de bedste Exempler paa den Indflydelse, Land- jordens Form har paa Nedbørens Størrelse og Fordeling, finder