Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
232 NEDBØR. nordover henimod Irland. Paa den sydlige Halvkugle følger Grændsen paa det nærmeste den 40. Breddegrad. Ydergrændserne for Snefaldet naar den 34. Breddegrad paa Afrikas Vestkyst, Sinaihalvøen, Canton, Los Angeles i Californien, Florida og paa den sydlige Halvkugle til den 35. Breddegrad. 332. Høit tilfjelds er Sne den sædvanlige Slags Nedbør. Jo høiere man kommer tilveirs, desto mere falder der af Nedbøren i Form af Sne. Den Sne, som falder om Vinteren, smelter om Sommeren for en stor Del bort, men en Del Sne bliver liggende hele Aaret uden at smelte. Den nederste Grændse, til hvilken den stadig liggende Sne eller Snebræerne naar, kalder man Sne- grændsen, Den ligger lavt nede i Polaregnene og høit oppe i Ækvatorialegnene. Dens Beliggenhed er væsentlig beroende paa Sommervarmens Kraft. Den vexler særdeles meget, foruden med den geografiske Bredde ogsaa paa samme Bredde med Stedfor- holdene. Man regner Snegrændsens Høide paa Franz Josefs Land til 100—300 Meter over Havet, paa Spidsborgen til 400 Meter, paa Jan Mayen til /co Meter, paa Island til 900 Meter, i Norge til 800 til 1 600 Meter, i Alperne til 2 700 Meter, paa den Iberiske Halvø til 2 500 til 3 200 Meter, paa den tørre Nordside af Hima- laia til 5 300 Meter, paa den vaade Sydside af Himalaia til 4 300 Meter, i Andeskjæden under Ækvator til 4 800 Meter, i Ækva- torial-Afrika til 4 500 Meter, paa Ny-Zeeland og i Australien til 1 800 til 2900 Meter og ved Magelhansstrædet til i 130 Meter. I Sydpolaregnene synes Snegrændsen at ligge helt nede ved Hav- fladen. 333. Hvor Sneen paa Fjeldet ligger i tykke Lag, gaar den efterhaanden i de nedre Lag over til Is, og denne skyder sig som en seig Masse fra Snefonnerne paa Fjeldenes Ryg ned i Dalene som en Isflod, der kaldes Isbræ eller Gletscher. Saadanne Isbræer findes paa Steder, hvor Landet er saa høit, at det op- tager Nedbøren i Form af Sne, og hvor Nedbørens Mængde er stor nok til at den ikke smelter bort i den varme Aarstid. Is- bræerne stiger paa mange Steder meget langt ned i Dalene. I Grønland, hvis Indre er en høitliggende Sneørken, paa Franz Josefs Land, paa Spidsbergen, paa Jan Mayen og i de ant-