Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232 NEDBØR.
nordover henimod Irland. Paa den sydlige Halvkugle følger
Grændsen paa det nærmeste den 40. Breddegrad. Ydergrændserne
for Snefaldet naar den 34. Breddegrad paa Afrikas Vestkyst,
Sinaihalvøen, Canton, Los Angeles i Californien, Florida og paa
den sydlige Halvkugle til den 35. Breddegrad.
332. Høit tilfjelds er Sne den sædvanlige Slags Nedbør.
Jo høiere man kommer tilveirs, desto mere falder der af Nedbøren
i Form af Sne. Den Sne, som falder om Vinteren, smelter om
Sommeren for en stor Del bort, men en Del Sne bliver liggende
hele Aaret uden at smelte. Den nederste Grændse, til hvilken
den stadig liggende Sne eller Snebræerne naar, kalder man Sne-
grændsen, Den ligger lavt nede i Polaregnene og høit oppe
i Ækvatorialegnene. Dens Beliggenhed er væsentlig beroende paa
Sommervarmens Kraft. Den vexler særdeles meget, foruden med
den geografiske Bredde ogsaa paa samme Bredde med Stedfor-
holdene. Man regner Snegrændsens Høide paa Franz Josefs Land
til 100—300 Meter over Havet, paa Spidsborgen til 400 Meter,
paa Jan Mayen til /co Meter, paa Island til 900 Meter, i Norge til
800 til 1 600 Meter, i Alperne til 2 700 Meter, paa den Iberiske
Halvø til 2 500 til 3 200 Meter, paa den tørre Nordside af Hima-
laia til 5 300 Meter, paa den vaade Sydside af Himalaia til 4 300
Meter, i Andeskjæden under Ækvator til 4 800 Meter, i Ækva-
torial-Afrika til 4 500 Meter, paa Ny-Zeeland og i Australien til
1 800 til 2900 Meter og ved Magelhansstrædet til i 130 Meter.
I Sydpolaregnene synes Snegrændsen at ligge helt nede ved Hav-
fladen.
333. Hvor Sneen paa Fjeldet ligger i tykke Lag, gaar den
efterhaanden i de nedre Lag over til Is, og denne skyder sig som
en seig Masse fra Snefonnerne paa Fjeldenes Ryg ned i Dalene
som en Isflod, der kaldes Isbræ eller Gletscher. Saadanne
Isbræer findes paa Steder, hvor Landet er saa høit, at det op-
tager Nedbøren i Form af Sne, og hvor Nedbørens Mængde er
stor nok til at den ikke smelter bort i den varme Aarstid. Is-
bræerne stiger paa mange Steder meget langt ned i Dalene.
I Grønland, hvis Indre er en høitliggende Sneørken, paa Franz
Josefs Land, paa Spidsbergen, paa Jan Mayen og i de ant-