Meteorologi

NEDBØR. 233 arktiske Lande gaar Isbræerne helt ned til Havet og ud i dette. Her brækkes Enderne af Bræerne løs, da Isen er lettere end Vand, og de løsbrukne Isstykker, der kan være flere Hun- drede Meter lange og brede, svømmer ud paa Havet som Is- b erge, der af Vind og Strøm føres langt bort fra sit Dannelses- sted hen i de varmere Have, hvor de efterhaanden smelter. Paa Grund af deres store Masser varer Isbergenes Smeltning meget længere end Drivisens, og man finder derfor Isberge svømmende paa meget lavere Bredder end Grændsen for Driv- eller Pakisen. I Atlanterhavet gaar de forbi Newfoundland helt ned mod Golf- strømmen, i de sydlige Have gaar de helt henimod Det gode Haabs Forberg, nærmer sig Tasmanien og er temmelig talrige udenfor Cap Hoorn. Isbergene bidrager til at holde Havvandet afkjølet der, hvor de driver. 334. Hagel er et Slags Nedbør, der fakler forholdsvis sjel- den. En Slags Hagel, som paa Tysk kaldes Graupel, og som er den almindelige Form hos os, bestaar af runde, smaa, hvide, ugjennemsigtige Iskugler. Den egentlige Hagel bestaar af Iskorn eller mere eller mindre kugleformede Ismasser, der ofte bestaar af flere eller færre Lag eller Skaller af Is af forskjellig Gjennem- sigtighecl. Disse Hagelstene kan være saa store som Hønseæg. En stor Del af Hagelen falder om Sommeren samtidig med den Nedbør, som ledsager Tordenveir. I Norge falder den meste Hagel som Graupel baade Vinter og Sommer, især med Vind- byger af Nordvest. Hagel tilhører hovedsagelig de tempererede Klimater. Hagelveir kan ofte være Aarsag til betydelig Ødelæg- gelse af Markens Grøde. Hagel dannes ved raske opstigende Luftstrømme, der fører til det udskilte Vands Frysning ved Tem- peraturer under 0°. Men de nærmere Omstændigheder ved Hagel- dannelsen har man endnu ikke naaet til at faa Greie paa.