Meteorologi

NIENDE KAPITEL. Den bariske Vindlov, 335. Vi skal nu nærmere studere Forholdet mellem Luft- trykkets Fordeling og Vindens Retning og Hastighed eller Styrke. Vi har tidligere (260) seet, hvorledes Forbindelsen er mellem den gjennemsnitlige I7ordeling af Lufttrykket og de hyppigste Vinde og lært at kjende den bariske Vindlov i dens store Træk. Nu skal vi se, hvorledes det i de enkelte i Naturen virkelig forekom- mende Tilfælder forholder sig med Lufttryk og Vind. Vi har lært at kjende, hvad man forstaar ved Isobarer (231) og ved Gradient (262). Ligesom tidligere studerer vi Lufttryk og Vind ved at tegne Isobarer og Vindretning paa et Kart. Vi tager nu ogsaa Vindens Styrke med. Desuden pleier man paa saadanne Karter at indtegne Skydækket og Nedbør. Det skal vi se nær- mere paa senere. 336. I Fig. 54 har vi en Del af Nord-Atlanterhavet vesten- for Afrika. Efter Observationer fra Skibe, tagne Kl. 8 Morgen den 24. Mai 1895, er Skibets paaværende Plads efter den op- givne Bredde og Længde afmerket med en liden Ring. Ved Siden er i Originalkartet skrevet Lufttrykket i Millimeter, reduceret til Normaltyngden (66) og til Havfladen (72). Disse Tal er for Tydeligheds Skyld ikke medtagne her. Efter dem er der trukket Isobarer for 770 mm. og 765 mm. Lufttryk. Ved hvert Fartøis paaværende Plads er Vindretningen tegnet med en Pil, der flyver i Vindens Retning. Fjærene paa Pilene betegner ved sit Antal