Meteorologi

DEN BARISKE VINDLOV. 235 Vindens Styrke efter Landskalaen (102). To Fjære betegner laber Vind, 3 Fjære frisk Kuling. Vi ser strax, at vi paa Kartet har et Stykke af Nordost- Passaten (252, 256). Vi ser, at Vinden blæser meget nær fra samme Kant, om- trent fra NNE, over hele Feltet. Det høieste Lufttryk ligger mod Nord eller NNW, det laveste mod Syd eller SSE. Vi gjenfinder Vind- loven, der siger, at naar vi vender Ryggen mod Vinden, har vi det lavere Lufttryk til Venstre og foran os. Trækker vi Linier lodrette paa^sobarerne, kommer disse til at ligge i Retningen NNW—SSE. Det er altsaa Gradientens Retning. Maaler vi efter, finder vi, at Vindens Retning er saadan, at den danner gjennemsnitlig en Vinkel paa 61 0 med Gradienten. Denne Vinkel kalder vi Vindens Afbøiningsvinkel fra Gradienten. Vinden eller Luftstrømmen er afbøiet til Høire fra Gradienten, saaledes som det skal være paa den nordlige Halvkugle. 337. Gradientens Størrelse. Dette er et Begreb, som vi nu skal forklare nærmere. Vi tænker os en Niveauflade —- lodret paa Tyngdens Retning — og et Punkt i samme. Gaar vi ud fra Punktet og følger Isobaren gjennem det den ene eller den anden Vei, saa har vi i samme Isobar altid det samme Lufttryk. Er Lufttrykket i Niveaufladen, saaledes som det som oftest er Tilfældet i Naturen, høiere paa den ene Side af Punktet end paa den anden, saa vil vi, naar vi gaar ud fra Punktet langs Niveau- fladen, paa den ene Side af Isobaren komme paa høiere Luftti yk end i denne og paa den anden Side paa lavere Lufttryk. Lad os tænke os det simpleste Tilfælde, at vi har en Række retliniede