Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
242 DEN BARISKE VINDLOV. Men dette er det samme som Gradientkraften (338) Gradientkraften er saaledes lige stor som den Del af Tyngden, som vilde stræbe at drive en Luftdel ret ned over Ligetryksfladen. 341. Isobarerne er de Linier, i hvilke Ligetryksfladerne skjærer Niveaufladerne. Gradientens Retning er den bratteste Vei ret nedover Ligetryksfladen, nedfældt paa Niveaufladen, og Gra- dienten xer desto større, jo brattere Ligetryksfladen er. 342. Dersom Gradientkraften var den eneste Kraft, som virkede paa Luften, vilde denne bevæge sig med stigende Hastig- hed langs Gradienter). Men i Naturen kommer andre Kræfter til, som dels giver Luften en anden Retning, dels hindrer den i dens Bevægelse som en Bremse. Disse Kræfter skal vi nu se lidt nærmere paa. 343. Jordomdreiningens Afbøiningskraft. Vi har ovenfor (16) seet, at et Legeme, som er i Bevægelse langs Jord- overfladen, har en Bestræbelse efter at bøie af til Høire paa den nordlige og til Venstre paa den sydlige Halvkugle. Denne Kraft virker altid lodret paa Bevægelsen, og dens Størrelse (Accelera- tion) er 0.146 mm. pr. Sekund \ Hastigheden i Meter pr. Sekund X Sinus til Bredden. En Vind eller en Luftstrøm vil saaledes altid have en Bestræbelse efter at dreie til Høire eller til Venstre under Jordens Omdreining om sin Axe, og det desto mere, jo større Vindens Hastighed er, og jo større den geografiske Bredde er. Ved Ækvator er der ingen Afbøiningskraft. 34-4 . Centrifugalkraften. Ovenfor (IO) har vi seet, at naar et Legeme bevæger sig i en krum Bane, vil det paa Grund af sin Træghed have en Bestræbelse efter at forlade denne Bane og komme udenfor den. Denne Bestræbelse kaldes Centrifugal- kraften eller Svingkraften, og Maalet for denne eller dens Acce- leration kan beregnes saaledes (Fig. 59): Den krumme Bane, hvori Legemet gaar, være Cirkelen med Diameteren AB, Radien (Krumningsradien) B (7a AB). Var Legemet frit, vilde det gaaet i Tidsenheden fra A til E efter Tangenten til Banen. Men det er nødt til at følge Cirkelen og kommer ikke til E, men til C med Hastigheden AC. Det falder samtidig saa at sige fra E til C. Trækkes CD lodret paa AB,