Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242 DEN BARISKE VINDLOV.
Men dette er det samme som Gradientkraften (338)
Gradientkraften er saaledes lige stor som den Del af Tyngden,
som vilde stræbe at drive en Luftdel ret ned over Ligetryksfladen.
341. Isobarerne er de Linier, i hvilke Ligetryksfladerne
skjærer Niveaufladerne. Gradientens Retning er den bratteste Vei
ret nedover Ligetryksfladen, nedfældt paa Niveaufladen, og Gra-
dienten xer desto større, jo brattere Ligetryksfladen er.
342. Dersom Gradientkraften var den eneste Kraft, som
virkede paa Luften, vilde denne bevæge sig med stigende Hastig-
hed langs Gradienter). Men i Naturen kommer andre Kræfter
til, som dels giver Luften en anden Retning, dels hindrer den i
dens Bevægelse som en Bremse. Disse Kræfter skal vi nu se lidt
nærmere paa.
343. Jordomdreiningens Afbøiningskraft. Vi har
ovenfor (16) seet, at et Legeme, som er i Bevægelse langs Jord-
overfladen, har en Bestræbelse efter at bøie af til Høire paa den
nordlige og til Venstre paa den sydlige Halvkugle. Denne Kraft
virker altid lodret paa Bevægelsen, og dens Størrelse (Accelera-
tion) er 0.146 mm. pr. Sekund \ Hastigheden i Meter pr. Sekund
X Sinus til Bredden. En Vind eller en Luftstrøm vil saaledes
altid have en Bestræbelse efter at dreie til Høire eller til Venstre
under Jordens Omdreining om sin Axe, og det desto mere, jo
større Vindens Hastighed er, og jo større den geografiske Bredde
er. Ved Ækvator er der ingen Afbøiningskraft.
34-4 . Centrifugalkraften. Ovenfor (IO) har vi seet, at
naar et Legeme bevæger sig i en krum Bane, vil det paa Grund
af sin Træghed have en Bestræbelse efter at forlade denne Bane
og komme udenfor den. Denne Bestræbelse kaldes Centrifugal-
kraften eller Svingkraften, og Maalet for denne eller dens Acce-
leration kan beregnes saaledes (Fig. 59):
Den krumme Bane, hvori Legemet gaar, være Cirkelen med
Diameteren AB, Radien (Krumningsradien) B (7a AB). Var
Legemet frit, vilde det gaaet i Tidsenheden fra A til E efter
Tangenten til Banen. Men det er nødt til at følge Cirkelen og
kommer ikke til E, men til C med Hastigheden AC. Det falder
samtidig saa at sige fra E til C. Trækkes CD lodret paa AB,