Meteorologi

DEN BARISKE VINDLOV. 245 , H.WiO Y QO „ r Kaldes (338) Størrelsen J J <>-— eller 0.0001224 for n, v 7 10000000 Massen af en Kubikmeter Luft eller Vægten af en Kubikmeter Luft (26) divideret med Normaltyngden: for m, Gradientens Stør- relse G.t Jordomdreiningskraftens Størrelse ved Polen (16) eller 0.003146 m. p. S. for d, Vindens Hastighed i Meter pr. Sekund for v, Friktionskoefficienten (345) for k og den geografiske Bredde for b, saa kan vi skrive TI . G?sin<? = d. sin $ .v (1) in 77 G . cos a — k.v. (2) in Dividerer vi den første Ligning med den sidste, faar vi d sin b tang a = Heraf ser vi, at Afbøjnings vinkelen er desto større, jo større Bredden er, og desto mindre, jo større Friktionskoefficienten er. Og desuden, at Afbøiningsvinkelen ikke er afhængig hverken af Gradientens Størrelse eller af Vindens Hastighed. Efter Formelen er beregnet den følgende Tabel (S. 246), der viser Afbøinings- vinkelens Størrelse ved forskjellige Breddegrader og forskjellige Størrelser af Friktionskoefficienten. For Bredden o° eller Ækvator er Afbøiningsvinkelen o°. Den voxer raskt med Bredden ved lavere Bredder, langsomt ved høiere Bredder (henimod Polerne). Naar Friktionskoeffici- enten er Nul, er Afbøiningsvinkelen 900 under alle Bredder. Formel og Tabel gjælder for retliniede Isobarer i lige stor indbyrdes Afstand, og den dertil hørende Afbøiningsvinkel kaldes den normale Afbøiningsvinkel. Fig. 61 tjener ogsaa til at finde Af bøingsvinkelen. Langs de horizontale Linier følger man Breddegraden, langs de vertikale Friktionskoefficienten (multipliceret med 100 oöo). Skjærings- punktet giver Vinkelen a, som tages efter de udtrukne krumme Linier for hver 100 Afbøiningsvinkel. F. Ex. Bredde =20°, k — 6, ^ = 40; Æ = 6o°, k—7.3, a = 6o°.