Meteorologi

244 DEN BARISKE VINDLOV. ______________________ 346. Efter denne Forberedelse skal vi nu se, hvorledes vi kan beregne Vindens Retning og Hastighed under forskjellige Omstændigheder, nemlig naar vi har givet Gradientens Retning og Størrelse, Friktionens Størrelse og Stedets geografiske Bredde. Vi tager først for os det simpleste Tilfælde, at vi har at gjøre med retliniede Isobarer, der staar lige langt fra hinanden, altsaa en Ligetryksflade, som i Forhold til Niveaufladen danner et Plan. I dette Tilfælde bliver Vindbanen en ret Linie, saaledes at der ikke er nogen Centrifugalkraft, og Vindens Hastighed er konstant eller uforanderlig. I Fig. 60 betegner JJ en Isobar, der gaar gjennem Punktet A. Gradientens Fig. 60. Retning er AC, og Gradientkraftens Størrelse betegnes ved Længden af Linien AC. Vin- dens Retning er AB, og Vindens Afbøinings- vinkel fra Gradienten er C AB eller a. Jord- rotationskraften virker lodret paa AB, og dens Størrelse er AE. Det er denne, som har tvunget Bevægelsen fra at gaa langs Gradienten til at gaa til Høire for denne (nordlige Halvkugle) langs AB. Trækker vi CB parallel med AE og EB parallel med CA, faar vi som Resultat for AC og AE Linien AB. Denne Linie forestiller den Kraft, som vil drive Luften i Retningen AB. Lige i modsat Retning af denne virker Friktionskraften AD. Naar Bevægelsen er jevn, maa Resultanten af de paa A virkende Kræfter være Nul, altsaa her Kraften AD være lig Kraften AB. I dette Tilfælde holder de tre Kræfter, Gradientkraften A C, Jord- afbøiningskraften ÆE'og Friktionskraften AD, hverandre i Ligevægt. I Kræfternes Parallelogram er CB = AE= Jordrotationens afbøiende Kraft. Af Figuren ser vi, at AC. sin a = CB AC. cos a — AB eller Gradientkraften X sin Afbøiningsvinkelen == Jordrotationskraften Gradientkraften \ cos Afbøiningsvinkelen — Friktionskraften.