Meteorologi

DEN BARISKE VINDLOV. 251 ro = 9.7 X I0-1 X = I2-S m. p. S. v — 11.2 m. p. S. Dette svarer til Vindstyrke 6.1 Sjøskala, Observationerne giver lidt over 6. Den 13. August 1876 Kl. 8 a. tn. var «Vøringen» med den norske Nordhavsexpedition 15 geografiske Mil udenfor den norske Kyst paa 64° 30' Bredde. Efter Veirkartet var a — 74.°3, hvad der giver £=3.7. Gradienten var 2.45, Lufttryk 762.2 mm., Temperatur 11 °. Heraf faaes == 9.6,/= 0.77 og X 0.77 X 2.45 = 18.11 tn. p. S. ^=17.5 m. p. S. Med Haandvindmaaler havde jeg maalt Vindens Hastighed til 17.2 m. p. S. Disse Exempler er tagne fra Havet, hvor Vindens Bevægelse er mest regelmæssig. Paa Landjorden er det vanskeligere at finde en saa stor Overensstemmelse mellem den observerede og den beregnede Vindhastighed. Friktionen er ofte forskjellig for fbr- skjellige Vindretninger, og dejorden nærmest strygende Luftlag faar sin Retning og Hastighed, idet de slæbes med af de noget høiere- gaaende, der bevæger sig med større Regelmæssighed efter Vind- loven. Vi har ovenfor (250) seet, hvorledes Vindhastigheden i de nedre Luftlag voxer med Høiden over Jorden. Et sidste Exempel tager vi fra meget høie Luftlag, der hvor Cirrusskyerne svæver. Vi sætter Høiden til 10000 Meter, Bredden 60°, Lufttrykket 183 mm., Temperaturen —33° og Friktionen o eller ^ = 90°. Vi faar da —- = 34,/== 0.79, og med en Gradient af 1 mm. v — vo — 26.9 m. p. S. I Upsala, paa denne Bredde, er Cirrusskyernes Middelhastighed om Vinteren 33 m. p. S. i 8 —10 Kilometers Høide. 351. Ovenfor (254, 256, 258) er omtalt Passatens Overgang over Ækvator. Denne skal vi nu se lidt nøiere paa Hg. 67 viser os et Stykke af Atlanterhavet mellem Ækvator og 90 Nord Bredde, 20° til 26° Vest Længde. I August Maaned ligger Stille- beltet længst mod Nord under 100 til 120 Bredde. Paa Kartet er indtegnet Isobarerne ved Havfladen for 760, 760.5 og 761 mm.