Meteorologi

252 DEN BARISKE VINDLOV. samt de fremherskende Vindretninger. Gradientens Retning (den prikkede Linie) er 8.°5 N. t. W og dens Størrelse 0.172 mm. pr. Fig. 67. Meridiangrad. Vindens Hastighed er meget jevn, 8.6 m. p. S., Vind- styrken 2, laber. Vi ser, at Sydost- Passaten overskrider Ækvator, dreiet til Venstre for Gradienten. Idet den kommer over paa den nordlige Halv- kugle, trænges Luftstrømmen til Høire og det desto sterkere, jo høiere Bredde den kommer paa. Derved krummes Vindhanen til Høire. Men med denne Krumning kommer Cen- trifugalkraften til at trænge Luft- strømmen til Venstre, og først mel- lem 40 og 5 0 Nord for Ækvator er den bleven afbøiet saa meget til Høire, at Afbøiningsvinkelen bliver Nul, eller Vinden løber langs Gradienten. Paa høiere Bredder voxer Jordrotationens Afbøiningskraft fremdeles, saaledes at Vinden nu bliver afbøiet til Høire for Gradienten, sterkere og sterkere ind imod Stillebeltet, hvor den som SSW gaar over til opstigende Luftstrøm. Vinden har saaledes beskrevet en Bue, og denne har en Krumningsradius af 73/* Meridiangrad. Den beregnede Vindbane (den store Pil) og Vindhastighed stemmer med de observerede. Friktionskoelficienten er snaut 2 (Hundrede- tusendele). Her har vi et Tilfælde, hvor Vinden paa den nord- lige Halvkugle er afbøiet til Venstre for Gradienten, og hvor den løber langs Gradienten. Lignende Tilfælder har vi om Sommeren i det Indiske Hav (Kart Fig. 48), hvor Sydost-Passaten gaar over Ækvator, og paa nogle faa Graders nordlig Bredde gaar over til Sydvest-Monsun (258). Om Vinteren (Kart Fig. 47) ser vi Nordost- Monsunen i det Indiske Hav gaa over Ækvator og søndenfor denne fortsætte som Vest-Monsun, ganske paa lignende Maade, som vort Exempel viser (254). 352. Saaledes viser Theorien for Luftens Bevægelse sig overensstemmende med Iagttagelserne. Vinden gaar fra det høiere