Meteorologi

DEN BARISKE VINDLOV. 253 Lufttryk mod det lavere afbøiet — med de nævnte Undtagelser i Nærheden af Ækvator — til Høire paa den nordlige, til Venstre paa den sydlige Halvkugle. Afbøiningen er desto større, jo større Bredden er, og jo mindre Friktionen er. Vindhastigheden er (som Formelen i 349 viser) desto større, jo større Gradienten er (jo tættere Isobarerne ligger), jo mindre Friktionen er, jo tyndere Luften er (jo mindre en m.3 Luft veier), og jo mindre Bredden er (jo større f er). Da den beror paa saa mange baktorer, kan den under forskjellige Omstændigheder, med samme Gradient, blive temmelig forskjellig. I vort første Exempel fra Nordost- Passaten er Forholdet mellem Vindhastigheden og Gradienten eller Vindhastigheden for en Gradient af i mm. v • G= —— eller 18 8. Her er liden Friktion og lav Bredde og 0.61 den varme Luft noget tynd. I vort andet Exempel fra de brave Vestenvinde er v : G= = 8.55. Her er Bredden større, Luften 1 -31 koldere og tættere, og Friktionen noget større paa Grund af de høiere Bølger. I vort tredie Exempel fra det Norske Hav er v - G — = 7 14 Her er Bredden endnu større. I vort fjerde 2.45 Exempel fra de høie Luftlag med meget tynd Luft og yderst ringe Friktion er v : G = hele 26.9. I vort femte Exempel (Over- gangen over /Ekvator) er 8.6 0.172 50. Denne høie Værdi skriver sig derfra, at Vinden løber meget nær i selve Gradientens Retning, og det med ringe Friktion og varm, let Luft. Her giver saaledes en svag Gradient en forholdsvis frisk Vind. 353. Vi har tidligere (260, 261) seet, hvorledes de her- skende Vinde er fordelt omkring et Lufttryksmaximum og om- kring et Lufttryksminimum. Vi skal nu se nogle Exempler paa, hvorledes Vinden i Virkeligheden blæser, naar Lufttrykkets For- deling er saaledes, at Isobarerne danner mere eller mindre runde, i sig selv tilbageløbende krumme Linier, der omslutter et Maximum eller et Minimum af Lufttryk. En saadan Fordeling af Lufttrykket er den almindelige i de tempererede og kolde Zoner, medens