Meteorologi

VEIR ET 267 376. Vi har i det foregaaende lært at kjende de tre for- skjellige Maader, paa hvilke Lufttrykket ved Jordens Overflade icletstoretaget kan være fordelt, og de dertil hørende Vindsystemer, nemlig Passatsystemet, det anticykloniske og det cykloniske Vind- system. I Passatsystemet har vi paa den ene Side (Polarsiden) et høit Lufttryk og paa den anden Side, i Nærheden af Ækvator, et Belte med lavt Lufttryk (Karterne Fig. 47 og 48). Ved Maxi- mum af Lufttryk er der nedstigende Luftstrømme, ved Minimum af Lufttryk opstigende Luftstrømme. De nedstigende Luftstrømme opvarmes mider Nedstigningen, idet Luften kommer under et støne Tryk, hvorved Luften, med uforandret Beholdning af Vanddamp, bliver tørrere. Der er ingen Anledning til Skydannelse. Maxima af Lufttryk udmerker sig ved klart Veir. I Minima af Lufttryk afkjøles Luften ved Opstigningen, og der er Betingelser tilstede for Skydannelse og Nedbør. Heri ser vi Grunden til Skybeltet og den hyppige og sterke Nedbør i det ækvatoriale Stillebelte. 377. Den hede Zone, der indtager omtrent Halvdelen af Jordens Overflade, ligger under Passatsystemet. Vi har seet, at Vindene her idetstoretaget er meget regelmæssige. Det samme gjælder ogsaa Veiret. I det Strøg af Nordost-Passaten, som vi har i Fig. 54 (336), ser vi, at Skydækket er omkring halvklart. Passaterne suger saaatsige stadig Luft fra oven, og Luften er gjennemgaaende tør der, hvor de blæser. Men der er ogsaa Undtagelser herfra. Hvor Passaten træffer høie Øer eller Kyster, tvinges Vinden tilveirs, og der dannes Skyer og Nedbør paa Vind- siden. I det Indiske Hav, der er landlukket paa Nordsiden, ligger om Sommeren Forholdene anderledes. Det ækvatoriale Stillebelte er saaatsige flyttet op langt nordenfor Ækvator til det sydlige Asien og fremkalder Sydvest-Monsunen, der ledsages af ligelig Nedbør (319). I de tropiske Egne har man to Aarstider, den tørre Tid og Regntiden. Den sidste i Regelen, naar Solen staar høiest om Middagen. Indenfor hver af disse Tider er Vinden og Veiret meget stadigt, uden synderlig Forandring fra Dag til Dag. I den ene Tid Solskin om Dagen og klare Nætter, regelmæssigt Løb af de meteorologiske Elementers daglige Perioder. I Regn-