Meteorologi

268 VEIRET. ____________________________ tiden Regnveir, stadigt eller i Byger, især om Dagen, klarere om Natten. 378. I de tempererede og kolde Zoner er Veiret af en anden Beskaffenhed. Over det samme Strøg ligger sommetider et anticyklonisk, oftere et cyklonisk Vindsystem, og Veiret er skiftende mellem Klarveir og skyet Veir med eller uden Nedbør. Vi skal studere dette lidt nærmere ved Hjelp af vore Veirkarter. Paa Veirkarterne er Veiret betegnet paa den Maade, at den lille Ring om hver Station er blank, naar Veiret er klart; en kvart med Sort fyldt Ring betegner letskyet, en halvfyldt Ring halvklart, en 3/* fyldt Ring skyet, en hel fyldt Ring overskyet. En større Ring om Stationen betegner Stille. En sort Prik Regn, en Stjerne Sne, tre vandrette Streger Taage, 379. I Veirkartet (Fig. 75) for den 30. Januar 1895 ser vi over det sydlige Norge, Sverige og Danmark et anticyklonisk System. I den indre Del af dette er det paa de fleste Steder Stille med klar Luft. Her har vi den nedstigende Luftstrøm. Længere ude mod Randen har vi i Syd-Sverige og Danmark og i den sydlige Del af Østersjøen friske til sterke nordøstlige Vinde med meget klart Veir. I det nordlige Norge derimod har vi friske sydvestlige Vinde, tildels med Regn. De tilhører et cyklo- nisk System, der har sin Midte høit oppe i Nordhavet, antagelig mellem Grønland og Spidsbergen. Vindene paa Færøerne og Island tilhører ogsaa dette System. Fig. 76 viser Lufttemperaturens Fordeling i de nedre Luftlag den 30. Januar 1895 Kl. 8 Morgen. Der er Kuldetnaxima (—37 0 til —38°) ved Røros og Tønset, i Valdres (—29 °). paa Vosse- vangen (—22°), i Bjelland (—14 °), i Jylland (—70). Fra det store Temperaturminimum i Østerdalen voxer Temperaturen ud- over, raskest mod Vest og Nord. Paa Norges Vestkyst er kun nogle faa Graders Kulde, og paa Kysten nordenfor Stad er der Varmegrader. Færøerne har næsten 4 og Island 6—8 Varme- grader. Den klare og tørre Luft i den nedstigende Luftstrøm over Norge og Sverige gjør, at Jordbunden gjennem den lange Vinter- nat udstraaler Varme og afkjøler de nedre Luftlag. Deraf den