Meteorologi

2j6 VEIRET straaling gjennem den tørre Luft sterk Varme. I Udkanterne eller ved Yderranden af det anticykloniske System er Veiret mere betinget af Luftens Egenskaber over de Strøg, fra hvilke de kommer. Landvinde kan bringe Tørveir, Sjøvinde fugtig Luft, Skyer og Nedbør, Vinde fra Ækvatorkanten varmere Veir, Polar- vinde koldere Veir. I det store taget er den anticykloniske Luft- tryksfordeling Betingelsen for Godveir eller smukt Veir. 386. I det cykloniske System har vi opstigende Luftstrømme med deraf følgende Dannelse af Skyer og Nedbør. Ækvatorial- vindene paa Hvirvelens Østside (sydlige Vinde hos os) bringer gjerne høiere Temperatur og fugtigere Veir, Polarvindene paa Hvirvelens Vestside lavere Temperatur og tørrere Veir. Men kommer Ækvatorialvinden fra afkjølede Landstrækninger, kan de bringe Tørveir og Kulde; Polarvinde, der kommer fra ophedede Landstrøg, kan bringe høiere Varme. Ækvatorialvinde, der kom- mer fra Havet, bringer lettere Skyer og Nedbør end Polarvinde fra Havet. Ved Vanddampenes Fortætning til Skyer og Nedbør bliver deres Fordunstningsvarme (284) fri og dermed forsinkes Luftens Afkjøling. Om Vinteren sker denne Fortætning i de lavere Luftlag, og Luften faar en forholdsvis høiere Varme- grad samtidig med, at der falder Nedbør. Skylaget hindi er Udstraalingen fra Jordoverfladen og bevarer Varmen i de nedre Luftlag. Om Sommeren sker Fortætningen af Vanddampene i høiere Luftlag. Skyerne hindrer Solen fra at opvarme Jorden, Regnen kommer fra høiere og koldere Luftlag og afkjøler Luften, Nedbør ledsages paa denne Aarstid af forholdsvis lav Temperatur. 387. Veirets Vexel paa et Sted er betinget deraf, at det snart befinder sig under et anticyklonisk, snart under et cyklonisk System. Lufttrykkets Forandring i de tempererede og kolde Zoner gaar nemlig saaledes for sig, at der samtidig optiæder Lufttryksmaxima og Lufttryksminima og at saadanne til forskjel- lige Tider indtager forskjellig Plads paa Jordkloden. 388. I Europa og Asien pleier de anticykloniske Systemer., som danner sig, jevnlig at holde sig nogenlunde paa samme Plads flere Dage i Rad, hvad der giver stadigt og roligt og for en stor Del klart Veir, sommetider Taage. Ved Randen af