Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VEIR ET. 277 Systemet kan Veiret være forskjelligt, eftersom Vinden kommer fra Egne med forskjelligt Veir. I Nordamerika derimod flytter de anticykloniske Systemer jevnlig Plads, især fra Vest mod Øst, ligesom de cykloniske, og Veiret paa et Sted vexler efter dets Beliggenhed i Forhold til Systemets Centrum. Amerikas høie Lufttryk optræder for det meste kun som Mellemrum mellem cykloniske Hvirvelcentra. 389. I langt høiere Grad end af anticykloniske Systemer er Veiret udenfor den hede Zone afhængig af de cykloniske Systemer. Disses, eller Hvirvelcentrenes Plads, er i Regelen en anden den ene Dag end den foregaaende, som man stadig kan se ved at sammenholde Dagens Veirkart med Gaarsdagens. Luft- trykket i Centret vexler ligeledes fra Dag til Dag, og det samme gjør Isobarernes Form og Stilling og med dem Gradienternes Retning og Styrke. 390. Medens Lufthavets Ligetryksflader i den hede Zone er jevne Flader, der helder mod de Belter, hvor Lufttrykket er lavest (Ækvators Stillebelter, Sommerens Minimum af Lufttryk over Sydasien), frembyder Ligetryksfladerne i de tempererede og kolde Zoner et Billede af fladt hvælvede Toppe eller Koiler (anticykloniske) mere eller mindre runde og en endnu større Mængde af Fordybninger (cykloniske) eller Huller (runde eller uregelmæssige af Form) rundt omkring Kolierne. Kolierne holder sig forholdsvis rolig og stille, men Hullerne er i Regelen i uaf- ladelig Bevægelse henover Jorden. Alt dette gjælder fortrinsvis de nedre Luftlag. 391. Vi skal nu se lidt nærmere paa de cykloniske Syste- mers og Hvirvelcentrernes Bevægelse og Forandringer og disses Virkning paa Veiret. Idet et cyklonisk Vindsystem flytter sig henover Jordover- fladen, skifter saavel Vindens Retning som de andre meteorolo- giske Elementer paa ethvert af de Steder, som Hvirvelen gaar henover. Trækker vi en Linie gjennem Hvirvelcentret langs dets Bane, saa deler denne Hvirvelen i to Halvdele. Staar man i Centret og ser fremad i den Retning, hvorhen Hvirvelcentret gaar, saa har man, dersom Centret gaar mod Øst, den høire