Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEIR ET.
277
Systemet kan Veiret være forskjelligt, eftersom Vinden kommer
fra Egne med forskjelligt Veir. I Nordamerika derimod flytter
de anticykloniske Systemer jevnlig Plads, især fra Vest mod Øst,
ligesom de cykloniske, og Veiret paa et Sted vexler efter dets
Beliggenhed i Forhold til Systemets Centrum. Amerikas høie
Lufttryk optræder for det meste kun som Mellemrum mellem
cykloniske Hvirvelcentra.
389. I langt høiere Grad end af anticykloniske Systemer
er Veiret udenfor den hede Zone afhængig af de cykloniske
Systemer. Disses, eller Hvirvelcentrenes Plads, er i Regelen en
anden den ene Dag end den foregaaende, som man stadig kan
se ved at sammenholde Dagens Veirkart med Gaarsdagens. Luft-
trykket i Centret vexler ligeledes fra Dag til Dag, og det samme
gjør Isobarernes Form og Stilling og med dem Gradienternes
Retning og Styrke.
390. Medens Lufthavets Ligetryksflader i den hede Zone
er jevne Flader, der helder mod de Belter, hvor Lufttrykket er
lavest (Ækvators Stillebelter, Sommerens Minimum af Lufttryk
over Sydasien), frembyder Ligetryksfladerne i de tempererede og
kolde Zoner et Billede af fladt hvælvede Toppe eller Koiler
(anticykloniske) mere eller mindre runde og en endnu større
Mængde af Fordybninger (cykloniske) eller Huller (runde eller
uregelmæssige af Form) rundt omkring Kolierne. Kolierne holder
sig forholdsvis rolig og stille, men Hullerne er i Regelen i uaf-
ladelig Bevægelse henover Jorden. Alt dette gjælder fortrinsvis
de nedre Luftlag.
391. Vi skal nu se lidt nærmere paa de cykloniske Syste-
mers og Hvirvelcentrernes Bevægelse og Forandringer og disses
Virkning paa Veiret.
Idet et cyklonisk Vindsystem flytter sig henover Jordover-
fladen, skifter saavel Vindens Retning som de andre meteorolo-
giske Elementer paa ethvert af de Steder, som Hvirvelen gaar
henover. Trækker vi en Linie gjennem Hvirvelcentret langs dets
Bane, saa deler denne Hvirvelen i to Halvdele. Staar man i
Centret og ser fremad i den Retning, hvorhen Hvirvelcentret
gaar, saa har man, dersom Centret gaar mod Øst, den høire