Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEIRET. 279
en Hvirvel passerer over et Sted, og Stedet ligger paa selve
Hvirvelcentrets Bane, saa blæser Vinden før Centrets Overgang
over Stedet stadig fra samme Kant. Ved Centrets Overgang er
det gjerne lidt Stille, men derpaa skifter Vinden om til den
modsatte Retning og blæser siden stadig fra denne Kant.
Et Sted, som passeres af Hvirvelens venstre Side, og
som først kommer ind i Hvirvelen ved vx, faar Vinden fra Syd-
ost. Eftersom Hvirvelen skrider videre, dreier Vinden sig først
langsomt, derpaa hurtigere mod Øst. Naar Stedet indtager Stil-
lingen er Vinden ESE, i Stillingen v er den ENE, i Stillingen
NNE, i Stillingen N, og endelig er Vinden Nord til Vest,
naar Hvirvelen forlader Stedet, i Stillingen xv. Vinden har alt-
saa dreiet sig fra Sydost gjennem Ost og Nordost til Nord, det
vil sige: mod Solen. Et Sted, som Hvirvelen passerer nærmere
sin venstre Rand, og som efterhaanden indtager Stillingerne z>\
og v3, vil have Vindretningerne ESE, ENE og NE, en Dreining
mod Solen, men af mindre Omfang end i det foregaaende Tilfælde.
Et Sted, som passeres af Hvirvelens høire Side, og som
træder ind i Hvirvelen ved faar først Vinden fra SSE ellei
Syd. Den dreier sig først langsomt, senere hurtigere, og naar
Stedet indtager Stillingen /z3, er Vinden Syd. I Stillingen /z4 er
Vinden SSW, i Stillingen // er den WSW, i Stillingen er den
WNW. i Stillingen 3h er den lidt nordligere og endelig i Stil-
lingen naar Stedet træder ud af Hvirvelen, er Vinden Nord-
vest. Vinden har altsaa dreiet sig fra Syd gjennem Sydvest og
Vest til Nordvest, det er med Solen. Et Sted, der passeres af
Hvirvelens høire Rand og træder ind i Hvirvelen ved /z1, faar
Vinden først fra SSW, senere, i Stillingen /z2, fra WSW og til
Slutning, i Stillingen /z3, fra Vest, altsaa en mindre Vinddreining
m e d Solen.
Regelen er altsaa den, at naar den venstre Side af en Hvir-
vel passerer over et Sted, dreier V inden sig m o d Solen og, naai
den høire Side passerer over et Sted, dreier Vinden sig med Solen.
Dreiningen er desto sterkere, jo nærmere Hvirvelcentret passerer
Stedet. Gaar Centret selv over Stedet, springer Vinden fra en
Kant til den modsatte. Regelen gjælder i sin fulde Udstrækning