Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VEIRET. 279 en Hvirvel passerer over et Sted, og Stedet ligger paa selve Hvirvelcentrets Bane, saa blæser Vinden før Centrets Overgang over Stedet stadig fra samme Kant. Ved Centrets Overgang er det gjerne lidt Stille, men derpaa skifter Vinden om til den modsatte Retning og blæser siden stadig fra denne Kant. Et Sted, som passeres af Hvirvelens venstre Side, og som først kommer ind i Hvirvelen ved vx, faar Vinden fra Syd- ost. Eftersom Hvirvelen skrider videre, dreier Vinden sig først langsomt, derpaa hurtigere mod Øst. Naar Stedet indtager Stil- lingen er Vinden ESE, i Stillingen v er den ENE, i Stillingen NNE, i Stillingen N, og endelig er Vinden Nord til Vest, naar Hvirvelen forlader Stedet, i Stillingen xv. Vinden har alt- saa dreiet sig fra Sydost gjennem Ost og Nordost til Nord, det vil sige: mod Solen. Et Sted, som Hvirvelen passerer nærmere sin venstre Rand, og som efterhaanden indtager Stillingerne z>\ og v3, vil have Vindretningerne ESE, ENE og NE, en Dreining mod Solen, men af mindre Omfang end i det foregaaende Tilfælde. Et Sted, som passeres af Hvirvelens høire Side, og som træder ind i Hvirvelen ved faar først Vinden fra SSE ellei Syd. Den dreier sig først langsomt, senere hurtigere, og naar Stedet indtager Stillingen /z3, er Vinden Syd. I Stillingen /z4 er Vinden SSW, i Stillingen // er den WSW, i Stillingen er den WNW. i Stillingen 3h er den lidt nordligere og endelig i Stil- lingen naar Stedet træder ud af Hvirvelen, er Vinden Nord- vest. Vinden har altsaa dreiet sig fra Syd gjennem Sydvest og Vest til Nordvest, det er med Solen. Et Sted, der passeres af Hvirvelens høire Rand og træder ind i Hvirvelen ved /z1, faar Vinden først fra SSW, senere, i Stillingen /z2, fra WSW og til Slutning, i Stillingen /z3, fra Vest, altsaa en mindre Vinddreining m e d Solen. Regelen er altsaa den, at naar den venstre Side af en Hvir- vel passerer over et Sted, dreier V inden sig m o d Solen og, naai den høire Side passerer over et Sted, dreier Vinden sig med Solen. Dreiningen er desto sterkere, jo nærmere Hvirvelcentret passerer Stedet. Gaar Centret selv over Stedet, springer Vinden fra en Kant til den modsatte. Regelen gjælder i sin fulde Udstrækning