Meteorologi

28o veiret. kun for et Tilfælde som det i Fig. 83 fremstillede, hvor Isoba- rerne er regelmæssige og Centret beskriver en ret Linie. Det sees let af Figuren, at Regelen bliver den samme, i hvilken Ret- ning end Centret bevæger sig. Gaar f. Ex. Centret mod Vest, vil den nordlige Side være den høire Side og Vinden her dreie sig fra Nord eller NE gjennem ENE til Ost eller SE, altsaa med Solen, og paa den venstre eller sydlige Side vil Vinden dreie sig fra NW eller Vest gjennem WSW til SW eller Syd. altsaa mod Solen. Gaar Hvirvelen nordover, vil den høire eller østlige Side have Vinddreiningen E—SE—SSE—S—SW, altsaa med Solen, og den venstre eller vestlige Side vil have Vind- dreiningen NE—N—NNW—NW—W, altsaa mod Solen. 392. Paa den sydlige Halvkugle vil Vinddreiningen være den samme som paa den nordlige, paa venstre Side af Hvir- velen fra Høire mod Venstre, paa høire Side af Hvirvelen fra Venstre mod Høire. Man betragte Fig. 83 i gjennemskin- nende Lys. 393. Af Fig. 83 kan vi ogsaa finde, hvorledes Lufttrykket forandrer sig, naar en Hvirvel gaar over et Sted. Vi tænker os, at Cirklerne forestiller Isobarer for 760, 750, 740 og 730 Milli- meters Lufttryk og at Lufttrykket i Centrum er 720 mm., samt at den samme Fordeling af Lufttrykket holder sig uforandret under hele Hvirvelens Gang over Stedet. Betragter vi først det Sted, som passeres af selve Hvirvelcentret, saa ser vi, at Luft- trykket er 760 mm., idet Hvirvelens forangaaencle Rand kommer til Stedet i Stillingen cx. Naar Stedet har Stillingen r2, er Luft- trykket sunket til 750 mm., til Stillingen svarer 740 mm., til Stillingen svarer 730 mm , og idet Centret passerer, er Luft- trykket 720 mm. Lufttrykket er altsaa stadig sunket. Efter Centrets Overgang begynder Lufttrykket at stige. I er det 730 mm., i sc er det 740'mm,, i er det 750 mm. og i xc er det 760 mm. En Barograf vilde i et saadant Tilfælde skrive en Linie, der fra 760 mm. sank til 720 mm. og derpaa løftede sig til 760 mm. Betragter vi Steder, som ligger paa den ene Side eller den anden Side af Centrets Bane, f. Ex. dem, hvis Steder i Hvirvelen er betegnede med z/2, o. s. v. eller Zz2,