Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
282 VE [RET. 396. Idet en Hvirvel gaar henover et Sted, skifter saaledes paa de fleste Steder Vindens Retning. Og med Vindens Retning skifter Veirets Art, eftersom Vindene medbringer det ene eller det andet Slags Veir, i Overensstemmelse med Vindroserne. Der kan saaledes opstaa mange Slags Vexlinger i Veiret. Vi skal se lidt nærmere paa disse, saaledes som de viser sig paa den nordlige Halvkugle. Vindens Retning paa et Sted beror paa Gradientens eller Isobarernes Retning sammesteds og skifter med Hvirvelens Bevægelse. Veirets Vexel beror saaledes paa den Retning, som Hvirvelcentret tager. Paa Hvirvelens Østside er Vindene sydlige, paa dens Vestside nordlige. De sydlige Vinde er i Regelen varmere end de nord- lige. Gaar Hvirvelcentret mod Øst, har vi de sydlige, varmeste Vinde paa Hvirvelens Forside, de nordlige, koldere paa dens Bagside. Paa Forsiden stiger Temperaturen, paa Bagsiden falder den. Forsidens sydlige Vinde indeholder mest Vanddamp, Bag- sidens koldere Vinde er tørrere. I Hvirvelens cykloniske System er der en opstigende Luftstrøm. I denne dannes Skyer og Ned- bør, og disse dannes lettest og kraftigst paa Forsiden med de varmeste og fugtigste Vinde. Bagsidens tørrere Vinde blæser ind mod Hvirvelens Luftfortynding og fylder denne. Her stiger Lufttrykket. Disse Vinde faar saaledes mere af udfyldende Virk- ning som horizontale Luftstrømme og mindre Drift til at stige tilveirs. De giver koldere og tørrere Veir. Skylaget, som dannes af de opstigende Luftstrømme, ligger saaledes hovedsagelig over Hvirvelens Forside. Paa Bagsiden tyndes efterhaanden Skylaget, og Veiret klarner op, dog i Regelen ikke med en Gang, men gjennem paa hinanden følgende, mindre og mindre sterke Regn- eller Snebyger. Da Hvirvelcentrerne i de fleste Tilfælder gaar fra Vest mod Øst, er den her beskrevne Vexel af Veiret under en Hvirvels Overgang den hyppigst forekommende. Men den er langtfra meget overveiende hyppig, og der er mange tilsyneladende Undtagelser. Vi skal nævne nogle. 397. Naar der en Morgen staar et Hvirvelcentrum over Nordsjøen, navnlig den sydlige Del af samme, og dette gaar øst- over over Danmark, faar vi i Kristiania og paa Østlandet syd-