Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
VE [RET.
396. Idet en Hvirvel gaar henover et Sted, skifter saaledes
paa de fleste Steder Vindens Retning. Og med Vindens Retning
skifter Veirets Art, eftersom Vindene medbringer det ene eller
det andet Slags Veir, i Overensstemmelse med Vindroserne. Der
kan saaledes opstaa mange Slags Vexlinger i Veiret. Vi skal
se lidt nærmere paa disse, saaledes som de viser sig paa den
nordlige Halvkugle. Vindens Retning paa et Sted beror paa
Gradientens eller Isobarernes Retning sammesteds og skifter med
Hvirvelens Bevægelse. Veirets Vexel beror saaledes paa den
Retning, som Hvirvelcentret tager.
Paa Hvirvelens Østside er Vindene sydlige, paa dens Vestside
nordlige. De sydlige Vinde er i Regelen varmere end de nord-
lige. Gaar Hvirvelcentret mod Øst, har vi de sydlige, varmeste
Vinde paa Hvirvelens Forside, de nordlige, koldere paa dens
Bagside. Paa Forsiden stiger Temperaturen, paa Bagsiden falder
den. Forsidens sydlige Vinde indeholder mest Vanddamp, Bag-
sidens koldere Vinde er tørrere. I Hvirvelens cykloniske System
er der en opstigende Luftstrøm. I denne dannes Skyer og Ned-
bør, og disse dannes lettest og kraftigst paa Forsiden med de
varmeste og fugtigste Vinde. Bagsidens tørrere Vinde blæser
ind mod Hvirvelens Luftfortynding og fylder denne. Her stiger
Lufttrykket. Disse Vinde faar saaledes mere af udfyldende Virk-
ning som horizontale Luftstrømme og mindre Drift til at stige
tilveirs. De giver koldere og tørrere Veir. Skylaget, som dannes
af de opstigende Luftstrømme, ligger saaledes hovedsagelig over
Hvirvelens Forside. Paa Bagsiden tyndes efterhaanden Skylaget,
og Veiret klarner op, dog i Regelen ikke med en Gang, men
gjennem paa hinanden følgende, mindre og mindre sterke Regn-
eller Snebyger. Da Hvirvelcentrerne i de fleste Tilfælder gaar
fra Vest mod Øst, er den her beskrevne Vexel af Veiret under en
Hvirvels Overgang den hyppigst forekommende. Men den er
langtfra meget overveiende hyppig, og der er mange tilsyneladende
Undtagelser. Vi skal nævne nogle.
397. Naar der en Morgen staar et Hvirvelcentrum over
Nordsjøen, navnlig den sydlige Del af samme, og dette gaar øst-
over over Danmark, faar vi i Kristiania og paa Østlandet syd-