Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VEIRET. 283 ostlige, østlige, nordostlige til nordlige Vinde. Disse Vindretninger og denne Vinddreining skulde man tro vilde bringe opklarende Veir paa Østlandet, men Erfaring viser, at vi tvertimod faar over- skyet Veir med Nedbør. I Kristiania er Sydost den Vind, som har lettest for at bringe Nedbør, og Nordost er den Vind, som hyppigst bringer Nedbør. Et Lufttryksminimum over Nordsjøen er det sikreste Veirtegn paa Nedbør i Kristiania i det følgende Døgn. Dette Merke slaar meget sjelden feil. Det fandtes alle- rede i 1867, Aaret efter det meteorologiske Instituts Oprettelse. 398. Udenfor Finmarkens Kyst gaar mange Hvirvelcentrer fra Vest mod Øst. Søndenvindene paa deres Forside er Land- vinde og som saadanne tørre. De giver ikke Anledning til syn- derlig Nedbør. Men Nordvestvindene paa Hvirvlernes Bagside kom- mer fra Havet, og det er dem, som mest giver Nedbør paa Kysten. 399. I Syd-Tyskland, paa Nordsiden af Alperne, er det ikke Søndenvindene, der giver mest Nedbør, men denne kommer mest med Nordvestvinde. Disse støder mod den store Fjeldryg. 400. Gaar Hvirvelcentret mod Nord, bliver Forsidens Vinde østlige og Bagsidens vestlige. Det kommer da an paa, om disse kommer fra Land eller fra Sjøen, og om de i sidste Tilfælde træffer Fjelde, om de skal blive tørre eller vaade Vinde. Gaar Hvirvelcentret mod Syd, faar Forsiden vestlige og Bag- siden østlige Vinde. Kommer de første fra Havet, som i Vest- europa, kan de blive nedbørbringende. Europas østlige Vinde, i dette Tilfælde Bagsidens, pleier at være tørrere. Det er sjelden, at et Hvirvelcentrum paa høiere Bredder gaar mod Vest. I dette Tilfælde har Forsiden Nordenvind og Bag- siden Søndenvind, og der er større Sandsynlighed for Varme og Nedbør paa Bagsiden end paa Forsiden. 401. Den største Sandsynlighed for Nedbør er, naar Hvirvel- centret og dets nærmeste Omkreds gaar over et Sted. I og om- kring Centret er de opstigende Luftstrømme ubetinget forholdsvis sterkest. 402. Naar man udregner Vindroserne, ser man, at der med en og samme Vindretning paa et Sted kan være forskjellig Slags Temperatur, Fugtighed og Nedbørsandsynlighed. Dette finder sin