Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEIRET. 283
ostlige, østlige, nordostlige til nordlige Vinde. Disse Vindretninger
og denne Vinddreining skulde man tro vilde bringe opklarende
Veir paa Østlandet, men Erfaring viser, at vi tvertimod faar over-
skyet Veir med Nedbør. I Kristiania er Sydost den Vind, som
har lettest for at bringe Nedbør, og Nordost er den Vind, som
hyppigst bringer Nedbør. Et Lufttryksminimum over Nordsjøen
er det sikreste Veirtegn paa Nedbør i Kristiania i det følgende
Døgn. Dette Merke slaar meget sjelden feil. Det fandtes alle-
rede i 1867, Aaret efter det meteorologiske Instituts Oprettelse.
398. Udenfor Finmarkens Kyst gaar mange Hvirvelcentrer
fra Vest mod Øst. Søndenvindene paa deres Forside er Land-
vinde og som saadanne tørre. De giver ikke Anledning til syn-
derlig Nedbør. Men Nordvestvindene paa Hvirvlernes Bagside kom-
mer fra Havet, og det er dem, som mest giver Nedbør paa Kysten.
399. I Syd-Tyskland, paa Nordsiden af Alperne, er det
ikke Søndenvindene, der giver mest Nedbør, men denne kommer
mest med Nordvestvinde. Disse støder mod den store Fjeldryg.
400. Gaar Hvirvelcentret mod Nord, bliver Forsidens Vinde
østlige og Bagsidens vestlige. Det kommer da an paa, om disse
kommer fra Land eller fra Sjøen, og om de i sidste Tilfælde
træffer Fjelde, om de skal blive tørre eller vaade Vinde.
Gaar Hvirvelcentret mod Syd, faar Forsiden vestlige og Bag-
siden østlige Vinde. Kommer de første fra Havet, som i Vest-
europa, kan de blive nedbørbringende. Europas østlige Vinde, i
dette Tilfælde Bagsidens, pleier at være tørrere.
Det er sjelden, at et Hvirvelcentrum paa høiere Bredder gaar
mod Vest. I dette Tilfælde har Forsiden Nordenvind og Bag-
siden Søndenvind, og der er større Sandsynlighed for Varme og
Nedbør paa Bagsiden end paa Forsiden.
401. Den største Sandsynlighed for Nedbør er, naar Hvirvel-
centret og dets nærmeste Omkreds gaar over et Sted. I og om-
kring Centret er de opstigende Luftstrømme ubetinget forholdsvis
sterkest.
402. Naar man udregner Vindroserne, ser man, at der med
en og samme Vindretning paa et Sted kan være forskjellig Slags
Temperatur, Fugtighed og Nedbørsandsynlighed. Dette finder sin