Meteorologi

VEIRET. 285 tørrere, det klarner op. Ved Centrets Forbigang vender saa- ledes de meteorologiske Instrumenter, Barometer, Termometer, Fugtighedsmaaler. Barografen viser en Top nedad, Termografen og Hygrografen en Top opad, og Solskinsmaaleren kan tilslut vise, at Skyerne er spredt. 404. Det cykloniske Systems Form og Omraade er bestemt ved de i sig selv tilbageløbende eller sluttede Isobarer, som begrændser det og ligger inden i det. Sjelden er Isobarerne regelmæssige, i Regelen er de Linier med flere Ud- og Indbøi- ninger, saaledes som man kan se paa Veirkarterne. Jo tættere de Stationer ligger, hvis Iagttagelser man benytter til at tegne et Isobarkart, desto mere kroget finder man Isobarerne, og jo flere Barogramer man kan anvende for at tegne Isobarkarter for Tidspunkter, der ligger hinanden nær, desto mere træder Isobarernes Formförändring frem som en uafladelig bølgende Bevægelse i det hele Lufttrykssystem. Idetstoretaget ei Iso- barerne ikke runde, men aflange eller ovale, og den største Diameter i en saadan Oval kan ligge i alle mulige Retninger. Undertiden ser man ligesom Udvæxter paa Isobarerne og inden- for disse særegne Lufttryksminima med sluttede Isobarer. Man kalder saadanne sekundære Minima eller Satelliter (Draban- ter — Sammenligning med en Planet og dens Maaner). Disse kan have meget sterke Gradienter, og mange Storme paa vore Bredder skyldes saadanne. Fig. 84 viser et sekundært Minimum paa Vestkysten af Slesvig-Holsten den 9. Oktober 1901 Kl. 8 a. m. En anden Form for Isobarer er de V-formede, hvorom senere. 405. Et cyklonisk Systems Omraade, begrændset af den yderste sluttede Isobar, kan være meget forskjelligt. I de tropiske Orkaner er Diametrene i en saadan Isobar mindre, i de tempe- rerede og kolde Zoner kan den være stor, som fra Nordkap til Gibraltar, fra Grønland til Norge; under Hvirvelens Forplantelse henover Jorden kan Omraadet snart udvide sig, snart indsnevie sig. 406. Lufttrykkets Størrelse ved Havets Overflade i de cykloniske Systemers Centrer kan være meget forskjelligt. Ved Island er det gjennemsnitlig omkring 740 mm., i Centraleuropa 753 mm. Det er lavere om Vinteren end om Sommeren. I Rus-